Laura Holm: Genindfør tilskud til pasning af egne børn
Af Laura Holm, Byrådsmedlem for C i Mariagerfjord
Vi står i en situation, hvor manglen på lokale dagplejepladser i særligt Mariager presser familierne. I stedet for at vente på, at flere melder sig som dagplejere eller investere i dyre modulbyggerier – som i øvrigt også vil tage tid at opføre – bør vi se mod en løsning, der tidligere har fungeret rigtig godt i kommunen: tilskud til pasning af egne børn.
Siden ordningen blev indført som en toårig forsøgsperiode i Mariagerfjord Kommune i begyndelsen af 2022, har 57 børn været tilmeldt, heraf 12 i Mariager og 14 i Hobro Syd. Måske er det endda flere nu, da mine seneste tal er fra børn-og familieudvalgets dagsorden den 2. maj 2023.
Man kan ifølge dagtilbudsloven bevilges tilskud til pasning af egne børn for en periode på minimum 8 uger og maksimalt 12 mdr. Byrådet kan så fastsætte en længere minimumsperiode og-eller en kortere maksimumperiode. Det er muligt at give tilskuddet til børn i alderen 24 uger og frem til skolestart.
I vores kommune indeholdt forsøgsperioden kun børn i alderen 0-2-årige, men vil altså også kunne udbydes til børn i alderen 3-5 år.
Det er ikke Palles gavebod
Argumenter mod tilskudsordningen har i vores byråd været, at det var for dyrt at drive. Der er siden januar 2024 82 kommuner ud af 98, som har tilskudsordningen. Det siger lidt om, hvor populær den er for børnefamilierne, og hvordan det kan være et negativt konkurrenceparameter i forhold til bosætning og fastholdelse af netop børnefamilierne som målgruppe, at vi i Mariagerfjord er en af de få kommuner, der ikke længere vil tilbyde det.
Alle børn i kommunen får egentligt tilskud. For en dagtilbudsplads er langt dyrere at drive, end det beløb forældrene betaler hver måned for pasning. Så når folk ytrer ”utroligt, man skal have penge for at passe sit eget barn”, så er det altså ikke anderledes, end at børnene hver især har ”penge med”, når de skal passes – uanset tilbuddet, som den enkelte familie vælger.
Tilskuddet må maksimalt udgøre 85 % af den kommunale udgift til en tilsvarende dagtilbudsplads, og der er i loven også angivet en række betingelser, som også skal være opfyldt for at modtage tilskuddet. Det er derfor ikke Palles gavebod, hvis nogen måtte sidde med den overbevisning.
Ordningen kan selvfølgelig ikke stå alene
Tilskudsordningen gav vores dagtilbudsvifte diversitet. Det gav børnene mulighed for at være hjemme hos deres primære omsorgspersoner i længere tid og derved udskyde institutionsstart, som nogle børn kan have brug for, og det er/var en billigere og mere fleksibel løsning end at oprette nye dagplejepladser – og markant billigere end vuggestuepladser.
I øvrigt kan man ved rekruttering af flere dagplejere jo heller ikke være geografisk garanteret – altså så skal det usigeligt heldigt være ansættelser i Mariager, hvis forældrene skal undgå de logistiske udfordringer, som de oplever netop nu, ellers løser det jo ingenting.
På trods af ovenstående blev ordningen fjernet med begrundelsen om, at den var for dyr – men nu ser vi så, at alternativet med at mangle mange pladser lokalt – og at skulle bygge nye faciliteter, heller ikke er gratis. Hverken menneskeligt for de lokale familier eller økonomisk for kommunen.
Ved at genindføre tilskuddet vil man give familierne valgfrihed samt reducere det enorme pres, der lige nu er på de lokale dagplejepladser, hvor vi også har et ansvar for at passe på dagplejerne.
Samtidig vil det kunne styrke børnenes tryghed og trivsel ved at kunne blive passet i hjemmet længere. Det er en win-win-situation, der tilgodeser både børn, forældre, dagplejere og kommunen.
Lad os derfor tage en pragmatisk beslutning og give tilskud til pasning af egne børn en ny chance – for vores børns og lokalsamfundets skyld.
Og så vil jeg afslutningsvist lige tilføje, at jeg er arkæologisk inden for dagplejen generelt – for hvorfor er det overhovedet kommet hertil?
