ForsideHobroKlumme: Halvvejs i grundspillet: Top-6 stadig inden for rækkevidde

Klumme: Halvvejs i grundspillet: Top-6 stadig inden for rækkevidde

- Annonce -

Klumme: Halvvejs i grundspillet: Top-6 stadig inden for rækkevidde

Af Lars Justesen, Teknisk chef Hobro IK

Vi er nu halvvejs igennem grundspillet i denne sæson i NordicBet Ligaen og vi er i skrivende stund på en 6. plads. Vi har dermed mødt alle hold én gang i sæsonen, hvilket naturligvis giver anledning til en form for midtvejsstatus. Som sagt er vi midtvejs i grundspillet og det er blevet til fire sejre, tre uafgjorte og fire nederlag. Her er de tre af de fire nederlag til hold, der ligger over os i tabellen (OB, Esbjerg fB og AC Horsens). At vi pt. er på en sjetteplads, er overordnet set godkendt. Målet er at vi kan fastholde denne placering, så vi også efter 22. spillerunde er at finde i top-6. 

Vi sagde inden sæsonstart at det ville blive en tæt række og med otte hold indenfor seks point af hinanden efter 11 runder må det siges at være rigtigt. Vi skal holde snuden i sporet og fortsætte det gode spil og skabe resultaterne, så vi, forhåbentligt, kvalificerer os til top-6 igen i denne sæson. 

Både før sæsonstart og undervejs i sæsonen har vi leveret flere spillersalg, der har gjort, at nye relationer skulle spilles sammen. Stor ros til trænerteamet, der har håndteret det at få nye spillere ind og få spillet holdet sammen på rigtig flot vis på kort tid. Det siger meget om vores kultur i klubben at de nye spillere hurtigt falder til i klubben og ind i relationerne på holdet og at flere af dem selv nævner, at det meget hurtigt føles som at være hjemme, er et stort skulderklap til os alle i og omkring Hobro IK inklusiv jer på lægterne. 

Dagens modstander her på DS Arena er FC Roskilde. I det første møde mod FC Roskilde i denne sæson hev vi os sejrrigt ud af kampen. Vi vandt 2-0 på mål af Oliver Klitten og Frederik Dietz. Vi skal forsøge at tage alle tre point mod dagens modstander, der er oprykker fra 2. Division op til denne sæson. Vi skal med godt spil og hårdt arbejde sejre i dagens kamp, så vi kan få en festlig dag her på DS Arena.

God kamp. 
(Kampstart er kl. 18.30)

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler