ForsideHobroEvaluering Skoda BørneTour i Hobro

Evaluering Skoda BørneTour i Hobro

- Annonce -

Evaluering Skoda BørneTour i Hobro

Evaluering Skoda BørneTour 2024 er på dagsordenen, når Udvalget for Kultur og Fritid i Mariagerfjord Kommune holder møde den 9. oktober 2024.

Fagenheden for Kultur og Fritid afholdte, i samarbejde med Danmarks Cykelunion og Hobro Cykleklub, Skoda BørneTour på Ambupladsen i Hobro 4. maj 2024, hvilket der her evalueres på i forhold til eventuel fremtidig afholdelse.

Indstilling: Direktøren for Teknik, Kultur og Klima indstiller til Udvalget for Kultur og Fritid:

  1. At evalueringen for Skoda BørneTour 2024 godkendes.
  2. At det godkendes, at der indgås samarbejde om Skoda BørneTour i 2025 med option for 2026.

Sagsfremstilling
Fagenheden for Kultur og Fritid afholdte, i samarbejde med Danmarks Cykelunion og Hobro Cykleklub, Skoda Børnetour på Ambupladsen i Hobro 4. maj 2024 kl. 10.00-13.00.

Det var anden gang fagenheden er medarrangør på et børnecykelløb på Ambupladsen – i 2023 var det Kids Tour, et koncept under Børneulykkesfonden.

Desværre blev dagen i år ramt af regnvejr, men på trods af vejret var der 135 børn, der ihærdigt kæmpede om at komme først rundt på ruten. Det er et fald i forhold til Kids Tour i 2023, hvor der var 225 deltagere, men i et fantastisk sommervejr. Samtidig havde Kids Tour meget mere aktivitet uden om cykelløbet, hvor Børnetour har cykelløbet som eneste aktivitet. DCU oplyser desuden at som førstegangsby til Skoda Børnetour, er deltagerantallet meget flot. Til sammenligning havde Frederikshavn 74 deltagere og Thisted 105 deltagere, og de var begge arrangør af Børnetour for tredje gang.

Børnetour er et børnecykelløb for børn i alderen 3-15 år, som arrangeres i et tæt samarbejde mellem kommunen, Danmarks Cykelunion og lokale cykleklubber. Cykelløbet handler ikke om at komme først i mål, men om at have det sjovt og opleve glæden ved motion. Børnene cyklede i aldersopdelte heats.

Ud over selve eventet, så handler samarbejdet også om at vise cykelsporten frem og rekruttere medlemmer til lokalforeningerne, samt udvikling af foreningerne.

Der er to registrerede foreninger i Mariagerfjord Kommune, som arbejder med cykelsport for børn; Hobro Cykleklub og Dragon BMX fra Hadsund. Dragon BMX var indbudt til planlægningen, men på grund af store arrangementer og løb i BMX, takkede de nej. De deltog på dagen, viste sporten frem og delte flyers ud.

Danmarks Cykelunion planlagde sammen med Hobro Cykelklub et rekrutteringsforløb i forlængelse af Børnetouren, hvor der fire mandage i træk var cykeltræning på Ambupladsen med særligt fokus på introduktion af nye deltagere.

På baggrund af Skoda Børnetour og rekrutteringsforløbet har Hobro Cykleklub fået fire nye medlemmer på deres børne- og ungdomshold. To af dem var deltagere i Børnetour. Det er lykkedes cykleklubben at fastholde dem alle, og de er kommet tilbage til træning her efter sommerferien.

Fire medlemmer lyder måske ikke af meget, men det er tæt på en fordobling af børnemedlemmer i klubben. Børne- og ungdomsholdet træner to gange om ugen, hvor der er tilknyttet en fast træner. Derudover er der et par forældre, som hjælper til hver gang.

Via samarbejdet lånte cykleklubben cykler fra Danmarks Cykelunion til rekrutteringsforløbet, og børn- og ungetræneren fik en træneruddannelse. Derudover har de sammen kigget hele klubben rundt for udviklingsmuligheder og der er blevet drøftet forskellige fondsmuligheder, som kan understøtte klubben yderligere.

Danmarks Cykelunion og Hobro Cykleklub vil gerne fortsætte samarbejdet med kommunen om Børnetour i 2025.

Set fra fagenhedens side har det været et godt samarbejde og det vægter højt, at det ikke udelukkende handler om afholdelse af et event på tre timer, men at der også er fokus på udvikling af foreningerne og rekrutteringsforløb efterfølgende. Det store arbejde udføres af Danmarks Cykelunion og lokalklubberne, mens fagenheden understøtter i form af blandt andet hjælp til tilladelser, markedsføring med videre. Både fagenheden, Danmarks Cykelunion og cykleklubben vil gerne have inddraget Dragon BMX mere, og i tilfælde af at arrangementet gentages, vil Dragon BMX derfor blive inviteret ind i planlægningen tidligere i processen.

Forespørgsel vedrørende 2025
Danmarks Cykelunion har forespurgt, om Mariagerfjord Kommune ønsker at være samarbejdspartner på Skoda Børnetour igen i 2025.

Økonomien for at være del af Skoda Børnetour i 2025 er uændret i forhold til 2024, hvilket vil sige 35.000 kr.

Hvis Mariagerfjord Kommune allerede nu indgår aftale for 2026, vil DCU fastholde prisen på 35.000 kr. for 2026 også, selvom det er deres plan, at prisen skal reguleres fra 2026.

Økonomi
Prisen er 35.000 kr. pr. år for deltagelse i 2025 og 2026. Beløbet kan anvises fra udvalgets frie midler.

LÆS OGSÅ: Fortove i forfald: Mariagerfjord Kommune tager fat på ny vedligeholdelsesstrategi

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER

Dødsfald – Mejlby

- Annonce -

Seneste artikler