Nyt hjem for Det lille Træhus: Fodterapeuten er flyttet til nye lokaler på Enghavevej i Hobro
Evaemilia Kvan, statsautoriseret fodterapeut i Hobro, brænder for at hjælpe sine kunder med sunde og velplejede fødder. Det er man slet ikke i tvivl om, når man først har sat sig i den behagelige behandlerstol, og Evaemillia går i gang med behandlingen. Forleden besøgte Mariagerfjordposten.dk Det lille Træhus, hvor Evaemillia med stort engagement viste klinikken frem og fortalte om sit arbejde.
På sin klinik tilbyder hun professionel fodbehandling, der spænder fra negleklipning til fjernelse af hård hud, ligtorne og hælrevner. For Evaemillia er det dog ikke kun behandlingerne, der er vigtige – rådgivning er en lige så væsentlig del af arbejdet.
“Det er vigtigt for mig at give en professionel behandling, men også at vejlede kunderne i, hvordan de kan forebygge skader og problemer. Der findes mange enkle løsninger, der kan forbedre føddernes sundhed markant. Jævnlige besøg kan være nødvendige i en periode for at løse problemerne, så kunderne derefter selv kan vedligeholde resultatet,” fortæller Evaemillia.
Fodbehandling kan være en nødvendighed for mange, men for nogle kan det også være en økonomisk udfordring. Eva fremhæver dog, at der er gode tilskudsmuligheder til rådighed.
“Mange kan få tilskud gennem sygeforsikringen ‘danmark’, hvis de er i gruppe 1 eller 2. Derudover kan pensionister, der ikke selv kan pleje deres fødder, få hjælp gennem det udvidede helbredstillæg. Det kan gøre en stor forskel for dem, der ellers ikke har økonomi til regelmæssig behandling,” forklarer hun.
Det lille Træhus er nu flyttet til nye, hyggelige lokaler i privatboligen på Enghavevej 17 i Hobro, med parkering lige uden for døren. Tider kan nemt bookes online på www.detlilletræhus.dk eller ved at ringe til klinikken på tel.: 21213517.
“Jeg glæder mig til at byde både gamle og nye kunder velkommen i de nye lokaler. Vi har skabt en behagelig atmosfære, hvor kunderne kan føle sig godt tilpas under behandlingen,” afslutter Evaemillia.
LÆS OGSÅ: Tre 40-års jubilarer i Mariagerfjord Kommune er blevet fejret
LÆS OGSÅ: Åbent brev til Borgmester Mogens Jespersen og borgerne i Mariagerfjord Kommune