Tendens eller tosset: Danskernes afdøde kæledyr ender i urner og smykker
I takt med at kæledyr i stigende grad er blevet fuldgyldige familiemedlemmer, er der sket en markant ændring i, hvordan vi håndterer deres efterliv: Danskerne vælger i stigende grad at få kremereret deres kæledyr frem for at begrave det under æbletræet eller lade dyrlægen bortskaffe det. Men at beholde kæledyrs jordiske rester er da lidt tosset… Eller er det?
Nej, mener sorgforsker.
– Vores dyrs betydning i vores liv har ændret sig. De er blevet familiemedlemmer, og når vi har et tæt bånd til et dyr, kan sorgintensiteten være den samme, som når man mister et nærtstående menneske, forklarer Chalotte Glintborg. Hun er lektor i rehabiliteringspsykologi ved Aalborg Universitets Center for Menneske-Dyr-Psykologi, og hun forklarer, at vi har brug for sorgritualer, steder og måder at mindes den afdøde på – uanset om det er et nærtstående menneske eller dyr, man har mistet.
– Det kan forklare, hvorfor et stigende antal danske dyreejere vælger individuel kremering og brug af urner og mindesmykker som en del af deres sorgbearbejdning ved tabet af et kæledyr, siger Lotte Evers, der er marketingchef i Agria Dyreforsikring. Hun tilføjer:
– Lige som i livet følger vores kæledyr også menneskets udvikling i døden: I dag vælger flere mennesker kremering frem for begravelse – det samme vælger dyreejerne i stigende grad for hund, kat og hest – og faktisk også for kaniner, undulater og andre smådyr, forklarer Lotte Evers. Hun mener, at det afspejler en tendens, at dyreejere ønsker at ære deres højtelskede kæledyrs minde på en personlig og respektfuld måde.
Dyrene spiller en større rolle i vores liv
– Igennem de sidste 25 år er der sket en jævn stigning i antallet af kremeringer af kæledyr, forklarer Søren Sørensen fra Adas Kæledyrskrematorie, der i dag kremerer ca. 1.000 hunde, katte og smådyr pr. måned. Heraf er ca. en tredjedel individuelle urnekremeringer.
– Der er desuden sket en stigning i antallet af dyreejere, der ønsker dyret hjem i en forgængelig urne, som kan graves ned – i stedet for at dyreejeren selv skal begrave hunden eller katten i haven, fortæller han.
– Vi ser en tendens til, at de hunde, der kremeres, bliver mindre i størrelse, hvilket ikke handler om, at vi holder mere af de små hunde, frem for de store. Det handler om, at vi i Danmark har ”down sizet” på hundefronten og nu vælger fysisk mindre hunde, hvilket stemmer fint overens med de seneste års statistikker fra Dansk Hunderegister og Dansk Kennel Klub, forklarer Lotte Evers.
Søren Sørensen tilføjer, at dyre-krematorierne faktisk også får flere og flere kaniner, hamstere og marsvin ind til individuelle kremeringer.
– Det taler for, at dyr – uanset størrelse – betyder mere for os og spiller en større rolle i vores liv end tidligere siger Evers og forklarer, at netop derfor har Agria valgt dels at give tilskud til aflivning, og dels givet Agrias kunder mulighed for at få rabat på håndlavede mindesmykker.
Sund og vigtig sorgproces
Når mennesker dør, har vi kirkegårde og gravpladser, men der er stadig langt imellem dyrekirkegårdene i Danmark. Samtidig bliver vi flere og flere mennesker – og dermed også dyreejere – i byerne; ikke alle har have, og vi flytter oftere: Det kan være alt sammen være årsager til, at danskerne ikke i lige så høj grad som tidligere blot begraver vores dyr i haven eller lader dyrlægen bortskaffe det, mener både Glintborg og Evers.
– Når en nærtstående dør, uanset om det er et elsket menneske eller dyr, kan vi have brug for steder og måder at mindes den afdøde, eller at mærke den afdøde stadig er med os. Har man valgt at begrave et elsket dyr i haven og derefter bliver nødt til at flytte, kan tanken om, at dyret ikke skal med, være svær. En urne kan tages med, hvor end vi er, forklarer Glintborg og tilføjer:
– På samme måde som med et nærtstående menneske kan vi også mindes et dyr vi har elsket højt ved f.eks. at have et billede stående på skrivebordet, bære et billede i en medaljon om halsen eller få lavet en særlig tatovering eller et unikt mindesmykke.
– Dyrene er vores livsvidner, mener Evers, der har stor forståelse for, at danskerne bærer deres afdøde kæledyr med sig – ikke bare gemt i hjertet men i bogstaveligste forstand med sig som et smykke eller urne. Nogle gemmer dyrene for evigt, andre for en stund – blot til de er klar til at sige helt farvel. Det gør hverken dyreejeren skør eller excentrisk, mener Evers. Glintborg samstemmer:
– Indenfor sorg over dyr taler vi i forskningen om sorg, der ikke er socialt anerkendt eller ligefrem hånet eller stigmatiseret. Danskerne har dybe følelsesmæssige tilknytninger til deres dyr, og derfor kan denne tendens vise sig at være en både sund og vigtig del af dyreejernes sorgproces, understreger Glintborg.
LÆS OGSÅ: Byrådet overvejer krisehjælp: Ny indsats mod chikane og trusler mod lokalpolitikere
