Dukkeforestilling med levende musik
Kultur i børnehøjde takker af for i år med en involverende dukkeforestilling med levende musik for de 1-7 årige. Det er lørdag d. 16. november kl. 10.
Dragen i bjerget har taget prinsesse Miras guldkrone og hun har brug for børnene og de voksnes hjælp til at få den tilbage. På deres rejse kommer de gennem luften, vandet, jorden til ilden og møder forskellige dyr, der alle hjælper dem tættere og tættere på dragen i bjerget – og guldkronen.
Forestillingen er skrevet af teatergruppen Ratatas, der har besøgt Kulturhuset i Arden gennem mange år med forestillinger for både store og små.
Kultur i Børnehøjde er et samarbejde mellem Arden Kulturhusforening og Mariagerfjord Bibliotekerne. Billetterne koster 25 kr. og kan købes på www.mfbib.dk
LÆS OGSÅ: Julen begynder i Mariager