Hos Jørgensens Sko Eftf. i Mariager er hylderne ved at være godt fyldt op med masser af flotte og varme vinterstøvler til familiens mindste medlemmer.
“Det kommer en masse nye varer ind lige nu, så hylder og gulvet er fyldt med nyheder til at holde børnenes fødder varme og tørre til vinter og efterår,” fortæller Hanne fra Jørgensens Sko Eftf, mens hun viser de mange nyheder der ankommer til butikken i disse dage.
Om det er gummistøvler eller vinterstøvler børnene mangler, så kan Hanne hjælpe med at finde den helt rigtige model og størrelse. Du finder vintersko og støvler i kendte mærker som Ecco, Kangaroos og SuperFit.
Og det er ikke kun se små børnefødder, som kan blive klædt godt på til den kommende efterårs og vintersæson:
“Jeg har vinterstøvler, gummistøvler og også sneakers fra de helt små størrelser og op til størrelse 41 i børnemodeller, hvor der er velcrolukning,” forklarer Hanne til Mariagerfjordposten og fortsætter:
“Så de store drenge kan også få deres fodtøj til vinter og efterår her i butikken.”
𝐅𝐥𝐞𝐤𝐬𝐢𝐛𝐥𝐞 𝐚̊𝐛𝐧𝐢𝐧𝐠𝐬𝐭𝐢𝐝𝐞𝐫 𝐭𝐢𝐥 𝐛ø𝐫𝐧 𝐨𝐠 𝐯𝐨𝐤𝐬𝐧𝐞 𝐦𝐞𝐝 𝐬𝐩𝐞𝐜𝐢𝐞𝐥𝐥𝐞 𝐛𝐞𝐡𝐨𝐯
Jørgensens Sko Eftf. har åbent mandag til torsdag fra kl. 9.30 til 17.30 – fredag fra kl. 9.30 til 18.00 og lørdag fra kl. 9.30 til 13.00, men Hanne er gerne behjælpelig, hvis der er nogen som har brug for ekstra ro når fodtøjet til efterår og vinter skal findes.
“Man er meget velkommen til at ringe, så finder vi en løsning. Enten ved at komme lidt før eller lidt efter den normale åbningstid. Ellers ved jeg på hvilke tidspunkter det er bedst at komme i butikken, hvis der er brug for ekstra ro omkring det at finde nye sko og støvler,” forklarer Hanne til Mariagerfjordposten.dk