ForsideArdenFørste søndag i advent i Arden med masser af aktiviteter og julehygge

Første søndag i advent i Arden med masser af aktiviteter og julehygge

- Annonce -

Første søndag i advent i Arden med masser af aktiviteter og julehygge

Første søndag i advent har altid været en særlig dag i Arden. 

Søndag d. 1.december er absolut ingen undtagelse, når der er massevis af aktiviteter rundt omkring i byen, ligesom byens butikker holder åbent. Blandt de mange aktiviteter kan blandt andet nævnes det traditionelle julemarked i Kulturhuset med alverdens salgsboder. Her inviterer Det Blå Værested til julecafe og juletræssalg, ligesom du hos Arden Lokalhistoriske Arkiv kan købe bøger, tidligere årsskrifter og ikke mindst se udklipsmapper med skolefotos og konfirmander.

Den nye støtteforening ”Børn og unge i fokus” er også i Kulturhuset med lysestøbning og andre julehyggeaktiviteter, og i gårdhaven tænder 8.klasse fra Arden Skole op i bålfadene og inviterer til at lave bålpandekager.

På biblioteket afholdes nissernes olympiske lege med mange forskellige julediscipliner, hvor du bl.a. kan være med til at lave Arden længste papirguirlande af kasserede bøger og  og vær med i konkurrencen om at vinde en julefamiliepakke

I byen er der gratis hestevognskørsel, og ved Sparekassen Danmark er Per Laursen på plads med et minidyrskue med traktor og klappekalv.  Sparekassen Danmark inviterer i øvrigt også til en sjov bogstavsjagt, hvor de har gemt bogstaver rundt omkring i byens butikker. 

Endelig tændes juletræet af selveste julemanden. Det sker ved rundkørslen på Vestergade klokken 16.00, inden der klokken 16.30 er julegudstjeneste og varm suppe i Arden Kirke. 

Det hele krydres med åbent i byens butikker, der hver især byder på gode juletilbud. Så sørg for at iføre dig julehumøret og mød op til en skøn dag – og nyd så ellers hyggen og stemningen i butikkerne i Arden hele december.

Bag arrangementerne første søndag i advent står som sædvanlig Arden Handel & Håndværk i samarbejde med byens butikker og foreninger.

Bålpandekager i gårdhaven
Elever fra Arden Skole byder på lune bålpandekager ved de varme bålfade i Kulturhusets gårdhave. Foto: Privat, fra tidligere år.
Trængsel til julemarked i Kulturhuset Foto: Privat, fra tidligere år.
Julemarked i Kulturhuset
Foto: Privat, fra tidligere år.
Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler