ForsideMariagerFørste etape på vej? Mariager Saltcenter søger grønt lys fra Byrådet

Første etape på vej? Mariager Saltcenter søger grønt lys fra Byrådet

- Annonce -

Første etape på vej? Mariager Saltcenter søger grønt lys fra Byrådet

Anlægstilskud til Mariager Saltcenter er på dagsordenen når Økonomiudvalget i Mariagerfjord Kommune holder møde den 20. november 2024.

På byrådsmøderne 19. september og 10. oktober 2024, som led i budgetaftalen for 2025 – 2028, behandlede Byrådet et anlægstilskud til Mariager Saltcenter. Tilskuddet lød på 6 mio. kr. i 2025 til udvikling af Mariager Saltcenter. Tilskuddet blev givet under forudsætning af, at Saltcenteret opnåede den forventede finansiering til realisering af det samlede projekt.

Saltcenteret har 22. oktober meddelt kommunen, at det planlagte projektet var dyrere end forventet, og at det ikke er lykkedes at opnå hele den budgetterede finansiering, der var forventet fra eksterne fonde.  

Byrådet skal derfor i denne sag tage stilling til tilskuddet på ny under de nye forudsætninger, som er fremsendt af Saltcenteret.

Indstilling: Direktionen indstiller til Byrådet: 

1. At Byrådet beslutter, om kommunen skal tilkende et anlægstilskud på 6 mio. kr. til Mariager Saltcenter.  

2. At der sker frigivelse af anlægsbevillingen dersom tilskuddet bevilges.

Sagsfremstilling
Mariager Saltcenter har 22. oktober 2024 fremsendt en tilrettet projektbeskrivelse, der ifølge Saltcenteret tager højde for anlægspriserne samt den manglende finansiering. 

Projektet er opdelt i to etaper, og kommunens eventuelle anlægstilskud påtænkes at bruges fuldt ud til finansiering af første etape. 

Tilretningerne, der vedrører projektets første etape, bliver følgende: 

  • En anden tagkonstruktion, der ligner Saltcenteret
  • Et mindre koldvandsdyp på terrassen
  • En kvalitetsdifferentiering mellem gæste- og personaleområder
  • Tekniske ændringer  

Saltcenteret har oplyst, at de, hvis kommunen tilkender anlægsstilskuddet, fortsat mangler 4 mio. kr., men at de forventer at finansiere dette gennem en aftale med deres bank. 

Første etape af udvidelsen af Saltcenteret kan på den baggrund forventeligt overholde den oprindelige tidsplan.  

For så vidt angår anden etape af udvidelsen, som omfatter den eksisterende bygningsmasse, har Saltcenteret oplyst, at de fortsat arbejder for at finde finansiering hertil. På nuværende tidspunkt forventer Saltcenteret en opdeling af den anden etape i mindre delelementer, hvor udvidelsen af udstillingen prioriteres. Den anden etape af projektet finansieres uden kommunalt tilskud.

Det oprindelige projektmateriale for udvidelsen af Mariager Saltcenter er vedlagt som bilag. 

Økonomi
Byrådet har ved godkendelsen af budget 2025 – 2028 afsat anlægstilskuddet til Mariager Saltcenter i 2025. 

Såfremt Byrådet ikke ønsker at yde anlægstilskuddet til Saltcentret på de nye projektvilkår, vil anlægsprojektet ved den første økonomivurdering pr. 31. marts 2025 blive trukket ud og lukket ned. 

Bilag
Mariager Saltcenter

LÆS OGSÅ: GPS’er og skærme fra John Deere stjålet ved indbrud i maskinhus ved Hobro

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER

Hadsund-Peter kom med julemanden

- Annonce -

Seneste artikler