Hadsund Fjernvarme søger Administrationschef
JOBANNONCE: Hadsund Fjernvarme A.m.b.a. er et moderne fjernvarmeværk med 7 ansatte. Vi har en strategi for udvikling og effektivisering, herunder samarbejde med andre værker.
Vi søger en Administrationschef, der sammen med os kan fortsætte udviklingen af virksomheden, så vi forbliver den moderne virksomhed, vi ønsker at være.
Frihed og ansvar er kerneværdier hos os. Vi har i dag en moderne virksomhed, der teknologisk er up-to-date, en velfungerende organisation, gode arbejdsvilkår og fantastiske kolleger.
Vi tilbyder dig et arbejde i en sund virksomhedskultur med en flad struktur og en humoristisk, uformel omgangstone. Vores arbejdsplads er fleksibel og hybrid. Udvikling, efteruddannelse og deltagelse i netværksgrupper er en naturlig og vigtig del af vores kultur. Du vil selv være med til at tilrettelægge din egen hverdag og udvikling.
Du får ansvaret for den overordnede administration og økonomien generelt. Vi har i dag en bogholder ansat, der varetager de daglige opgaver på kontoret, såsom forbrugeradministration og kreditorhåndtering. Administrationschefen refererer direkte til direktøren.
Arbejdsopgaver:
- Daglige administrative og økonomiske driftsopgaver.
- Selvstændig håndtering af månedsafslutning, herunder afstemning af konti, udarbejdelse af månedsregnskaber og rapportering.
- Udarbejdelse af budgetter og forecasts samt løbende opfølgning.
- Analyse af økonomiske data og præsentation af resultater for direktør og bestyrelse.
- Økonomisk og strategisk sparring med direktionen og bestyrelsen.
- Sikring af overholdelse af interne kontroller og procedurer.
- Deltagelse i udvikling og optimering af økonomiske processer.
- Diverse HR-opgaver, herunder løn- og kontraktadministration.
- Administration af beredskab og relaterede opgaver.
- Lovgivningsmæssige indberetninger til myndigheder.
Kvalifikationer:
- Relevant økonomisk uddannelse (f.eks. cand.merc., HD eller tilsvarende).
- Minimum 3-5 års erfaring som Financial Controller eller i en lignende rolle.
- Stærke analytiske evner og erfaring med økonomisk rapportering.
- Gode IT-kundskaber, herunder erfaring med ERP-systemer og Excel (vi anvender Microsoft BC og Power BI – erfaring hermed er en fordel, men ikke et krav).
- En selvstændig, struktureret og detaljeorienteret tilgang til arbejdet.
- Gode kommunikationsevner og evnen til at præsentere komplekse økonomiske data på en forståelig måde.
- Kendskab til varmeforsyningsloven er en fordel, men ikke et krav.
Vi tilbyder:
- En spændende og udfordrende stilling med stor selvstændighed.
- Direkte reference til virksomhedens direktør.
- Mulighed for faglig og personlig udvikling.
- Et dynamisk og engageret arbejdsmiljø.
Ansøgning:
Send din ansøgning og dit CV til hka@hadsundfjernvarme.dk senest den 15. december 2024.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Henriette Kronholm Andersen på tlf. 26 19 65 29.
Samtaler afholdes løbende. Tiltrædelse forventes den 1. februar 2025 eller snarest derefter.