ForsideMariagerfjordPer Husted: Pensionsalderen skal ikke stige i det uendelige

Per Husted: Pensionsalderen skal ikke stige i det uendelige

- Annonce -

Af Per Husted, medlem af Folketinget for Socialdemokratiet – Valgt i Mariagerfjordkredsen

Pensionsalderen skal ikke stige i det uendelige

Den automatiske stigning i pensionsalderen skal ikke fortsætte. I dag er det sådan, at pensionsalderen helt automatisk stiger med 1 år hvert femte år. I Socialdemokratiet mener vi ikke, at den automatik skal fortsætte i det uendelige. Danskerne skal ikke bare blive ved med at arbejde længere og længere. For det er ikke rimeligt.

Vi skal have en pensionsalder, som er retfærdig og realistisk.

Det bliver ikke nemt. Pensionsområdet er meget komplekst. Der er mange balancer, som vi skal overveje nøje. Derfor kræver det grundigt og seriøst arbejde at finde de rigtige løsninger på problemet. Løsningerne skal være retfærdige og holdbare.

I Socialdemokratiet vil vi lave ordentlige løsninger. Vi vil ikke tage de letkøbte og hurtige løsninger, som lyder godt her og nu. Det er danskernes pensionsalder alt for vigtig til. Det handler om at levere godt politisk håndværk.

Vi har erfaring med at finde de rigtige løsninger på komplekse problemer. Se bare på Arne-pensionen, som vi indførte for fire år siden. Dengang var der ikke mange som troede på, at det kunne lade sig gøre at indrette et system, så de mennesker, der har haft hårde, fysiske jobs og været rigtig mange år på arbejdsmarkedet, kan trække sig lidt tidligere tilbage. Men det lykkedes heldigvis. Det var godt håndværk.

Vi ved, at når man gør tingene ordentligt fra starten, så holder løsningerne også i længden. Sådan er det med godt håndværk. Nu vil vi gøre det igen. For det er ikke rimeligt, at pensionsalderen bare skal stige i det uendelige.

LÆS OGSÅ: Hændelse i orangeri på Mariagervej

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

1 KOMMENTAR

  1. Arne-pensionen blev ikke det scoop, man gerne ville gøre den til. Raske og rørrige havde mulighed for at trække sig tilbage på Arne-pensionen. Det skader dansk erhvervsliv, der har brug for alle der er i stand til at arbejde. Der bliver flere og flere ældre og færre og færre til at betale for deres velfærd. Danskerne bliver ældre og flere er rask og rørig langt op i alderen. Dem er der også brug for og tro mig – de vil gerne arbejde, hvis de får lov. Der har været flere mere eller mindre realistiske forslag oppe at vende omkring pension. Bl.a. at give pensionsalderen fri og lade danskerne selv bestemme. Mulighed for de, der starter på arbejdsmarkedet at spare op til deres egen folkepension. Man kunne måske lave en kombination ligesom med supp- ordningen. Hvor man betaler en del selv og staten betaler resten. Der er mange muligheder. Hvis dansk erhvervsliv og Danmarks økonomi skal blive ved at hænge sammen, så skal der tænkes nye strategier. Det håber jeg virkelig danskerne har i tankerne, når de næste gang, skal til stemmeboksen og måske skal man overveje at sætte sit kryds et andet sted end man plejer.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER

60-års fødselsdag i Hadsund

Vinder 3. søndag i advent

- Annonce -

Seneste artikler