ForsideNordjyllandDEBAT: Ulighed i sundhed

DEBAT: Ulighed i sundhed

- Annonce -

Af Pia Buus Pinstrup (C), 1. næstformand i Region Nordjylland

DEBAT: Ulighed i sundhed

Ulighed i sundhed er et af de største problemer, vi står overfor i vores region og i hele Danmark. Når man ser på landkortet, tegner der sig et klart mønster: Uligheden følger linjerne for lægedækning, uddannelsesniveau og indkomst. Det er ikke bare tal på et stykke papir – det er virkelige mennesker, som ikke får den hjælp, de har brug for.

Som Søren Brostrøm engang sagde i Robusthedskommissionen: “Alle skal ikke have alt, og alle skal ikke have det samme.” 

Men det rejser et vigtigt spørgsmål: Er det de rigtige mennesker, der kommer til lægen? 

Vi ved, at 5 % af patienterne optager 25 % af lægernes tid, mens 25 % af patienterne bruger hele 75 % af tiden. Det fortæller os, at vi skal prioritere anderledes for at hjælpe de mest sårbare.

Mange af disse sårbare patienter bor på plejecentre, i sociale bofællesskaber eller lever med senhjerneskader. For dem gør det en stor forskel, at sundhedsvæsenet kommer til dem. Derfor er jeg glad for, at den nye sundhedsreform giver mulighed for fast tilknytning af læger til bosteder – en løsning vi allerede kender fra plejehjemslæger, og som har vist gode resultater.

Men ulighed i sundhed handler ikke kun om fysisk sygdom. Psykisk sygdom er et område, hvor uligheden er endnu mere markant.  Vi ved, at hvert tredje barn i psykiatrien senere bliver patient i voksenpsykiatrien. Det er en ond cirkel, vi skal bryde.

Der findes ingen lette løsninger, men en ting er sikkert: Vi skal styrke samarbejdet på tværs af sektorer og faggrupper. Kender vi hinandens tilbud og kompetencer godt nok? Hvad er det, vi ikke får øje på? Det er spørgsmål, vi som politikere og sundhedsprofessionelle må stille os selv, hvis vi skal lykkes med implementeringen af den nye sundhedsreform.

Det kræver ansvarlige forældre, ansvarlige sundhedsmedarbejdere og, ikke mindst, ansvarlige politikere at sikre, at sundhedsvæsenet fordeles til dem der har størst behov. 

Jeg er klar til at tage det ansvar. Er du?

- Annonce -

1 KOMMENTAR

  1. Kære Pia. Jeg kan kun være enig med dig. Jeg tror også det er vigtigt at tage fat i kommunerne – læs Mariagerfjord kommune. De er ofte tilbøjelig til manglende opfølgning på borgere, de har haft gennem deres sociale system. Hvis borgere med sociale/psykiske eller misbrugsproblemer overlades til sig selv, falder de ofte tilbage i den gamle gænge. Jeg kan ikke lade være med at nævne Københavns sociolance. En ombygget ambulance bemandet med en paramediciner og en SKP – støttekontaktperson. Desværre den eneste af sin art i Danmark. De udfører akutte henvendelser, men laver også opsøgende arbejde. Jeg kender lidt til deres arbejde og et par af dem, der kører på Sociolancen. gennem min fætter, der er politimand i Københavns Politi. De gør et fantastisk arbejde for de mest sårbare borgere. Psykisk syge, narkomaner/alkoholikere, hjemløse og andre, der er kommet på kant med livet.Tit kan de gøre nogle andre ting og på en anden måde end politiet. Fordi de er “en anden vogn”.Jeg har hørt flere solstråle-historier fra min fætter. De har et tær samarbejde med Københavns Politi og kommunen, hvor de trækker på de bedste kræfter fra alle instanser, til gavn for borgerne. Det koster, ja, men de penge er givet godt ud, for det er mennesker, der virkelig får den hjælp, som de ellers ikke ville have fået. Jeg ville ønske, at konceptet kunne udbredes til andre kommuner
    Det handler i bund og grund ikke om, hvor mange penge, man bruger, men at man bruger dem rigtigt.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler