ForsideMariagerfjordEt tilbageblik på 2024: Handicaprådets indsats i Mariagerfjord

Et tilbageblik på 2024: Handicaprådets indsats i Mariagerfjord

- Annonce -

Et tilbageblik på 2024: Handicaprådets indsats i Mariagerfjord

Af formand Lene Nielsen – På vegne af Handicaprådet i Mariagerfjord kommune

Årsberetning 2024 for Handicaprådet i Mariagerfjord kommune.

Handicaprådet har afholdt 12 møder i 2024.

Nogle af rådets møder er afholdt forskellige steder i kommunen. Vi har besøgt Aktivitetshuset i Hobro og Andelen i Hadsund. Vi er blevet taget rigtig godt imod. Vi har fået en rundvisning og en god viden om, hvad stedets opgaver og indhold er. Til glæde og gavn for de mennesker, der bruger det i deres hverdag.

Mariagerfjord kommunes økonomi har også fyldt en del i året. I forbindelse med budget 2025-2028 afgav Handicaprådet høringssvar, og her fremgik det blandt andet at budgettet igen i år indeholder besparelsesforslag, der vil ramme borgere med handicap og deres pårørende unødigt hårdt. Vi bemærker at flere af besparelsesforslagene griber ind i hinanden, der savnes sammenhæng og overblik i forhold til konsekvenserne. 

Handicaprådet vil følge økonomien tæt i 2025.

Vi har drøftet forskellige emner i løbet af året.

  • Orientering om implementering af kommunens Handicapstrategi i de stående udvalg. Dejligt og se at visionerne om at have en Handicapstrategi, og få den bredt ud i hele organisationen gør at der bliver et andet fokus på området hele vejen rundt.
  • Projekt ”Borgeren ved roret”.
  • Ændring af målgrupper specialundervisningstilbud.
  • Social- og Ældreministeriets Danmarkskort
  • Orientering fra PPR Videncenter om PPR til friskoler, indgangen til PPR,  udredning af børn og unge. Mistrivsel hos børn og unge.
  • Borgerrådgiverens årsberetning.
  • Fortsat dialog med Kultur- og Fritid om børn- og unges deltagelse i foreningslivet.
  • Dialogmøde med Ungdomsskolen om børn- og unges deltagelse i foreningslivet. Samt et opfølgningsmøde med status på hvor langt man er kommet. Samarbejdet mellem Handicaprådet og Ungdomsskolen har allerede båret frugt. I K-klasserne i Arden, Kridthuset i Assens samt et samarbejde med Astrup skole.
  • Handicaprådet har over længere tid arbejdet for, at få det synliggjort og italesat at tilbuddet Aktiv Ferie gælder alle børn i aldersgruppen, og bifalder at det nu er lykkes at få det på materialet, som udsendes i kommunen. 
  • Dialogmøde med Udvalget for Arbejdsmarked og Uddannelse.
  • Orientering om reglerne for hvad Handicaprådet skal høres i og høringsfrister. Baggrunden er at Handicaprådet ikke blev hørt i forbindelse med strukturelle tilpasninger på skoleområdet. Hvilket vi fortsat er undrende overfor. Samt ganske få dage som høringsfrist i en anden sag. Begge dele inden for udvalget for Børn og Familie. 
  • Orientering om reglerne for Borgerstyret personlig assistance – BPA ordning. 
  • Orientering om lovforslag til ny ældrelov og høringsproces.
  • Spørgsmål fra byrådsmedlem vedr. Ankestyrelsessager.

Handicaprådet har afgivet forskellige høringssvar.

  • Forslag til gågaderegulativ 2024.
  • Ny Børne og Ungepolitik. 
  • Indsatskatalog i projekt ”mere mobilitet for pengene”.
  • Offentlig høring – høringssvar på strukturelle tilpasninger på skoleområdet.
  • Kvalitetsstandarder 2025.

Repræsentanter fra Handicaprådet har deltaget i temadage over temaerne ”Deltagelse i fritidsfællesskaber” og ”Rekrutterings- og kapacitetsudfordringer samt inddragelse af frivillige kræfter”.

Der har været afholdt fællesmøde med Seniorrådet over temaet – ”at være digitalt udsat”.

Tilgængelighed er et vigtigt fokusområdet. Der er nedsat en gruppe af repræsentanter fra Handicaprådet og Seniorrådet i en arbejdsgruppe vedr. tilgængelighed. Sammen med forvaltningen for Teknik og Miljø. Det har været svært og mødes i løbet af året af forskellige årsager. Der er helt sikkert plads til forbedring, og en italesættelse af hvordan gruppen skal arbejde med tilgængelighed fremadrettet. 

Mariagerfjord kommunes Handicappris for 2024 blev uddelt 16. november 2024 til Øster Holmgaard i Hobro, som er en meget værdig modtager af prisen. 

Et kommunalt tilbud med beskyttet beskæftigelse. Stedet har fra dag 1ønsket at være et sted, hvor der er plads til alle. Uddelingen fandt sted ved deres julemarked, hvor 700 mennesker kikkede forbi.

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler