ForsideHobroPolitiet slog hurtigt til i Hobro - To mænd anholdt for kontaktbedrageri

Politiet slog hurtigt til i Hobro – To mænd anholdt for kontaktbedrageri

- Annonce -

Politiet slog hurtigt til i HobroTo mænd anholdt for kontaktbedrageri

I går, den 27. januar 2025, modtog politiet over middag flere anmeldelser om kontaktbedragerier, der primært havde ældre mennesker som ofre. De mistænkte udgav sig for at være bankansatte og kontaktede ofrene med henblik på at franarre dem deres betalingsoplysninger. Anmeldelserne startede i Hadsund og bredte sig hurtigt til Assens, Mariager og Hobro.

Politiet handlede hurtigt
”Ved 15-tiden modtog vi tre friske anmeldelser fra Hobro-området. Vi iværksatte straks en større politiindsats for at følge op på anmeldelserne og forsøge at pågribe de mistænkte,” udtaler efterforskningsleder, politikommissær Mikkel Brügmann.

Indsatsen gav hurtigt resultat. Allerede kl. 15.43 spottede en efterforskningspatrulje en mand ved en hæveautomat i Hobro. Manden udviste mistænkelig adfærd, og patruljen rettede henvendelse til ham.

”Han blev tydeligt nervøs, og da der samtidig kom et kort ud af hæveautomaten med et kvindenavn på, stod det klart, at han havde et akut forklaringsproblem,” fortæller Mikkel Brügmann. Manden blev derfor anholdt kl. 15.45.

Kort efter opdagede en anden patrulje en personbil på en nærliggende parkeringsplads med en mand siddende i bilen.

”Han hævdede, at han ventede på en kammerat, men vores efterforskning på stedet kunne knytte de to personer sammen,” forklarer Brügmann. Denne mand blev anholdt kl. 16.03.

Flere anmeldelser og efterforskning på tværs af politikredse
I alt modtog politiet 11 anmeldelser om kontaktbedragerier i går, og de to mænd, begge 30 år gamle og fra Aarhus-området, er sigtet for at stå bag dem. Den ene af de anholdte er desuden mistænkt for lignende bedragerisager i Midt- og Vestjyllands Politikreds, hvor der er registreret tilsvarende forhold i Viborg og Skive i sidste uge.

Politiets samarbejde på tværs af kredse har bidraget til at forbinde sagerne, og der er nu planlagt grundlovsforhør i Retten i Aalborg senere i dag kl. 13.00.

Advarsel til borgerne
Politiet opfordrer borgerne til at være opmærksomme på kontaktbedrageri og altid være skeptiske, hvis nogen udgiver sig for at være fra banken og beder om personlige oplysninger.

LÆS OGSÅ: Svindler på spil i Hadsund – hævede 10.000 kroner fra ældre kvindes konto

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER

Edin Hajder: Klar at komme i gang

Dødsfald – Hobro

- Annonce -

Seneste artikler