Musik i ældreplejen: Alternativer efter besparelser i Mariagerfjord
Musik i ældreplejen er på dagsordenen når Udvalget for Sundhed og Omsorg i Mariagerfjord Kommune holder møde den 3. februar 2025.
I forbindelse med handleplanen for genopretning af økonomisk balance på ældreområdet blev det besluttet at gennemføre en besparelse i relation til kommunens musikterapi. Udvalget for Sundhed og Omsorg har siden udtrykt ønske om at administrationen orientere om, hvordan der som alternativ kan arbejdes med musik som et aktivt element i ældreplejen. Med denne sag orienteres om forskellige tilgange til hvordan, musik og musikterapeutiske indsatser kan benyttes i ældreplejen.
Indstilling: Direktøren for Social, Sundhed og Omsorg indstiller til Udvalget for Sundhed og Omsorg: At orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Det er veldokumenteret, at musik kan have en gavnlig effekt i samvær, behandling og aktiviteter i ældreplejen. Musik kan derfor være et centralt element i mange indsatser og aktiviteter i ældreplejen – særligt til mennesker med kognitive funktionsnedsættelser, herunder demens. Det gælder i forskellige stadier af sygdommen. Det kan både være i form af sang og afspilning af musik efter borgernes individuelle præferencer eller specifikke musikterapeutiske indsatser, der indgår som element i daglige rutiner, aktiviteter og pleje og omsorg. Mariagerfjord Kommune har siden 2010 arbejdet med musik og musikterapeutiske indsatser af forskellige karakter i ældreplejen.
Musik og musikterapeutiske indsatser kan også bruges i regulering af aktivitet, følelser og adfærd for eksempel til at øge eller sænke arousal (graden af vågenhed, modtagelighed for sanseindtryk og parathed til at reagere på stimuli) eller til at lindre en svær følelsesmæssig tilstand. Det kan også bruges til at styrke non-verbal kommunikation, følelsesmæssig kontakt og relationer – for eksempel ved at inddrage pårørende eller tilbyde musik til grupper af mennesker med demens. I den terminale fase kan musik også bruges aktivt som en del af en lindrende pleje og omsorg.
Andre kommuner har også afprøvet forskellige initiativer for at integrere musik i ældreplejen. Blandt andet har Lolland Kommune i 2023 etableret et samarbejde mellem musikskolen og plejepersonalet på kommunens plejecentre. Formålet har været at skabe grobund for meningsfulde musiske aktiviteter og opkvalificere medarbejdere i brug af musik i pleje og fællesaktiviteter for borgere på plejecentrene, så musik kan være en integreret del af plejen.
Thisted Kommune har haft et demenskor, hvor borgere samles til ugentlige korarrangement. Demenskor blev også landskendt gennem DR programmet ”Demenskoret”. Lokalt i Mariagerfjord Kommune har Biecentret i Hobro og Kulturskolen netop indgået et samarbejde om et forsøg på at etablere et demenskor i 2025 efter en bevilling fra Region Nordjylland.
Brug af velfærdsteknologiske løsninger
I mange af de aktiviteter og indsatser der nævnes ovenfor, har teknologi et stort potentiale til at understøtte brugen af musik i ældreplejen både som underholdning til at understøtte livsglæde og som et fagligt tiltag i den enkelte borgers forløb. Den udbredte digitalisering af musik giver for eksempel mulighed for at benytte velfærdsteknologiske systemer og løsninger, som digitale platforme og apps, der understøtter brugen af musik i ældreplejen. Disse systemer giver mulighed for en fleksibel adgang til at kunne tilpasse musikken til den enkelte person eller aktivitet.
Herudover kan der via disse systemer kategoriseres musik efter forskellige arousal-niveauer. Det vil sige, at musik kan vælges til at skabe en bestemt stemning, hvilket kan hjælpe med at regulere menneskers følelser og psykologiske behov. Dette er særligt nyttigt i arbejdet med borgere med blandt andet demens, der har brug for skiftende stimuli. Musikken kan ligeledes individualiseres, så der skabes præcis den rette individualiserede playliste.
Fordelen ved denne slags systemer er, at det kan anvendes på alle tider af døgnet – både til individuelt brug for det enkelte menneske men også som stemningsskaber i fælles aktiviteter. Systemerne kan integreres i de daglige rutiner i hverdagen på et plejecenter eller et botilbud og kan også udbredes til de borgere, der modtager hjemmepleje. For eksempel fra at spille musik under måltider til at skabe en beroligende atmosfære ved sengetid, i særlige situationer med for eksempel udad-reagerende adfærd eller konfliktsituationer mm. Dette, da musik har en beroligende effekt og kan hjælpe med at håndtere beboere, der viser udfordrende adfærd.
Der findes også andre velfærdsteknologiske systemer, som bygger på musikterapeutiske tilgange, der kan inddrages i ældreplejen. Viborg Kommune har blandt andet afprøvet en musikstol. Musikstolen er en stol med lys, lyd og afskærmning og er blevet afprøvet på psykiatri-, handicap-, demens- og neurorehabiliteringsområdet for at undersøge, om musikken kunne have en beroligende effekt for borgerne. Det har vist, at der er en bedre ro hos borgere og mindre beroligende medicin til natten ved brug af stolen. Gladsaxe Kommune tilbyder lån af en musikpude, der afgiver beroligende, meditative lyde og vibrationer, som har tilsvarende effekt som musikstolen.
Som det fremgår af ovenstående er det på trods af den gennemførte besparelse på musikterapi muligt på forskellig vis at anvende musik som aktivt element i ældreplejen. Dette sker allerede i dag, men vil blive søgt styrket dels via øget viden om musikkens positive effekter i hverdagen dels via implementering af fremtidige velfærdsteknologiske løsninger.
