JOBANNONCE: Social- og sundhedsassistent til blandet dag- og aftenvagt ved Mariager-Assens Hjemmepleje
Mariager-Assens Hjemmepleje søger per 1. april 2025 kollega til at indgå i vores kollegafællesskab i dag- og aftenvagt
Stillingen er på 37 timer/uge eller efter ønske om timer. Der arbejdes fast hver 2. weekend. Det vil være aftenvagt fredag ,lørdag, søndag i ulige uger. Mariager/Assens Hjemmepleje består at 2 dagvagtsteams og 2 aftenvagt teams. I dagvagt møder 16-20 medarbejdere ind samt SOSU elever. Der er 5 medarbejdere i aftenvagt 2 social- og sundhedsassistenter og 3 social- og sundhedshjælpere samt omsorgsmedhjælpere.
Mariager-Assens Hjemmepleje er en professionel arbejdsplads, som sætter standarden højt og vægter faglighed. Vi søger en person, som brænder for faget og har lyst til at være en del af en omskiftelig og fagligt udfordrende hverdag, hvor udvikling er en naturlig del der af.
Vi prioriterer samarbejdet omkring kerneopgaven, både med borgeren, pårørende og tværfaglige samarbejdspartnere. Vi sigter i alle forløb efter at øge eller vedligeholde borgerens mestring af eget liv, idet vi tror på, at dette kan bidrage til en oplevelse af livskvalitet. Vi har fokus på, at den enkelte borger tilbydes den type ydelse, der skal til for at lykkes med den enkelte opgave, eksempelvis kan borgere foruden hjælp i eget hjem, tilbydes hjælp i vores sundhedsklinik eller virtuel hjemmepleje.
Som kolleger lægger vi vægt på et åbent og respektfuldt arbejdsmiljø, hvor vi sammen skaber de bedste rammer for både borgere og medarbejdere. Vi kan tilbyde en arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, der er præget af tryghed, ærlighed og humor, hvilket vi forventer, du kan bidrage positivt til.
Som arbejdsplads tilbyder vi:
- Stor variation og bredde i typen af opgaver – hvor der er fokus på den enkelte borgers behov
- Fokus på det faglige niveau og udviklingen af dette
- Indflydelse på eget arbejde
- Et motiverende og positivt arbejdsmiljø, hvor der er mulighed for sparring
- Tværfagligt samarbejde med eksempelvis sygeplejersker, assistenter og hjælpere
- God oplæring – for at sikre du får et godt kendskab til dine arbejdsopgaver
Det kalder på, at du, som vores nye kollega:
- Er reflekterende og nysgerrig på måden opgaverne bliver løst på
- Er ansvarstagende i opgaveløsningen
- Har overblik og kan prioritere opgaverne
- Kan arbejde målrettet, sundhedsfremmende, rehabiliterende og forebyggende
- Er en holdspiller som indgår konstruktivt i det mono- og tværfaglige samarbejde
- Bidrager til et godt arbejdsmiljø
Vi vil se frem til at høre fra dig.
Ansættelsen sker efter gældende overenskomst.
Kørekort er en betingelse for at komme i betragtning.
Der indhentes straffe- og børneattest, og ansættelsen er betinget af, at disse kan godkendes.
For at være ansat i Mariagerfjord Kommune skal du have MitID.
For nærmere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte hjemmeplejeleder Ulla Riisberg telefon 61154411 mail ulris@mariagerfjord.dk
Sidste ansøgningsfrist d. 10.02 2025 kl. 12.00. Der forventes afholdt samtaler i uge 9.
Skriv gerne i din ansøgning, at du fandt jobbet på Mariagerfjordposten.dk