Mariager Saltcenter indgår sponsoraftale med XL-BYG Mariager.
– Det er blevet koldt og på Mariager Saltcenter arbejder vores sydere i hytten uden varme, så det er derfor en stor fornøjelse, at vi kan fortælle, at XL-BYG Mariager har valgt at sponsorere nyt arbejdstøj fra yderst til inderst, fortæller direktør på Mariager Saltcenter Leif Skaarup til Mariagerfjordposten.dk
– Det er en stor glæde for os som lokalt byggemarked, at kunne bidrage til en kulturinstitution i lokalområdet, udtaler Niels H Nielsen for XL-BYG Mariager.
Det bakkes op af Leif Skaarup, som siger, det er en fornøjelse, når en lokal virksomhed som XL-BYG Mariager involverer sig og giver os muligheden for at få løftet en opgave, det ellers kan være rigtig svært at finde plads til i et budget presset af to år med covid 19.
Syderne har allerede taget det nye tøj i brug og glæder sig dagligt over kvaliteten.