Sjælden wienerklassiks musik i Munkesalen
Det er en meget sjældent hørt kombination af instrumenter, der er på programmet, når der er koncert i Munkesalen i Mariager Kloster.
På programmet er nemlig musik for traversfløjte og hammerklaver.
I slutningen af 1700-tallet var Europa centrum for en rivende kulturel udvikling og hjem for nogle af datidens største komponister som Haydn, Mozart og Beethoven.
Komponister hvis popularitet stadig er stor og som ofte kan opleves i store som små koncertsale i hele Europa.
Men hvordan lød musikken, da den blev komponeret for alle disse år siden?
Kom og hør hvad der sker, når man skifter den moderne tværfløjte ud med en historik fløjte af træ, og et stort koncertflygel ud med datidens nye hippe instrument: hammerklaveret.
Skønt musik komponeret for hammerklaveret stadig i stor stil bliver spillet i dag, er instrumentet en yderst sjælden gæst på nutidens koncertsteder.
Koncertens to musikere Mai Kamstrup Mogensen, traversfløjte og hammerklaverspecialisten Gilbert Martinez, har nøje udvalgt et program med sjældent opført musik for de to instrumenter af komponisterne Mozart, Haydn og Beethoven, hvor både hammerklaveret og traversfløjten virkelig kommer til deres ret.
Koncerten finder sted torsdag d. 13. marts kl. 19:30 i Munkesalen i Mariager Kloster.
Det er et begrænset antal siddeplader i klostret; billetter á 60 kr. kan købes i forsalg via mariagerkirke.dk/musik og efter koncerten serveres et glas HvidWien.