LAG Himmerland inviterer til ordinær generalforsamling
LAG Himmerland inviterer til ordinær generalforsamling: Onsdag den 26. marts 2025 – kl. 19.00.
Sted: Skelund Kontorfællesskab/Businesspark Øst, Skelund Hovedgade 20, 9560 Hadsund
Alle interesserede er velkomne.
I år er plads til nye ildsjæle i bestyrelsen, da et par bestyrelsesmedlemmer ikke genopstiller. Vil du være med til at beslutte, hvilke lokale projekter, der skal modtage de 2,5 mio. EU-kroner om året i Rebild og Mariagerfjord Kommune, så meld dig ind i foreningen og kom til generalforsamlingen.
For at være valgbar til bestyrelsen skal man bo i Rebild eller Mariagerfjord Kommune, være fyldt 18 år og være medlem af foreningen LAG Himmerland – find link til indmeldelse på www.lag-himmerland.dk
Det vil også være muligt at indmelde sig på dagen. Det er gratis at være medlem.
Hvis du er interesseret i at stille op til bestyrelsesvalget eller bare vil høre om LAG-indsatsen i vores område, så fang koordinator Anne O. Ritman på: aritm@mariagerfjord.dk
Dagsorden for generalforsamlingen:
1) Valg af dirigent.
2) Valg af referent.
3) Valg af stemmetæller(e).
4) Forelæggelse af bestyrelsens beretning om den lokale aktionsgruppes virksomhed i det forløbne år samt
beslutning om godkendelse heraf.
5) Forelæggelse af årsregnskab og revisionsberetning for det forløbne år samt beslutning om godkendelse
af resultatopgørelse og balance.
6) Forelæggelse af drifts- og likviditetsbudget for det kommende år samt beslutning om godkendelse heraf.
7) Indkomne forslag fra bestyrelse eller medlemmer.
8) Valg af forperson.
9) Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter.
10) Godkendelse af vedtægter.
11) Valg af godkendt revisor.
12) Eventuelt.

Efter generalforsamlingen er der oplæg fra to LAG-støttede projekter:
Sortemosehus, Arden: ”Multifunktionel aktivitets- og læringsbase, Hærvejs-knudepunkt og
Sønderporten til Rold Skov”
DDS Spejderne i Skørping: ”Bæredygtig renovering af spejderhytte i naturskønne omgivelser.
Vel mødt.