Ny undersøgelse bekræfter, at politiet bruger markant flere ressourcer på psykisk sårbare
En ny omfattende undersøgelse udarbejdet af ROCKWOOL Fonden i samarbejde med Rigspolitiet viser, at politiopgaver, der involverer psykisk sårbare borgere, er firdoblet i perioden fra 2008 til 2022.
I det daglige beredskabsarbejde rundt om i politikredsene har opgaver, hvor politibetjente møder og håndterer psykisk sårbare borgere, gennem de senere år fyldt mere og mere.
Undersøgelsen fra ROCKWOOL Fonden påviser, at mens der i 2008 blev registreret knap 12.000 opgaver, hvor politiet mødte og håndterede psykisk sårbare personer, var tallet i 2022 steget til knap 48.000. Selvom der i samme periode har været en generel stigning på 24 procent i politiets registrerede opgaver inden for de opgjorte kategorier, kan det ikke forklare firdoblingen vedrørende de psykisk sårbare.
ROCKWOOL Fondens undersøgelse bygger på data fra politiets sagsstyringssystem, POLSAS. Undersøgelsen omfatter i alt 3,2 millioner opgavebeskrivelser inden for de sagskategorier, hvor politiet typisk møder psykisk sårbare borgere, og er optalt i perioden 2008 til 2022.
„Der er tale om en omfattende undersøgelse, hvis konklusion desværre ikke kommer bag på os i politiet. Det er bekymrende, at politiets ressourceforbrug på området er steget så markant. Vi har at gøre med sårbare mennesker, som ofte kan være i fare, og derfor prioriterer vi den slags opgaver højt,‟ siger rigspolitichef, Thorkild Fogde.
I undersøgelsen har forskerne søgt på beskrivelser af situationer med borgere, hvor ord som blandet andet depressiv, angst, nedtrykt, manisk, utilregnelig og andre ord, der vedrører borgere, der er psykisk sårbare eller uligevægtige, og der er altså ifølge undersøgelsen sket en firdobling af den slags opgaver hos politiet på cirka 15 år.
„I politiet kommer liv før ejendom, men når sikkerhedsopgaver i stigende grad fortrænger de øvrige kriminalitetsopgaver, kommer tilliden mellem politi og befolkning under pres. Vi arbejder derfor sammen på tværs af myndighederne for at forsøge at vende udviklingen. Både for patienternes, politiets og samfundets skyld,‟ slår rigspolitichefen fast.
Politiet er jo ikke som sådan uddannelsesmæssigt gearet til at håndtere psykisk syge/sårbare. Når de kommer ud til psykisk syge/sårbare/uligevægtige kan de håndtere dem på traditionel politimæssig vis, men om det bliver en succes afhænger meget af den beredskabspatrulje, der møder op og af de pågældende politimænd. De færreste psykisk syge har brug for, at der står en topbevæbnet og i fuld uniform foran dem og konfronterer dem med, hvad de har gang i. Nogle politimænd har hjertet på rette sted og forstår, at det ikke er en selvfølge, at livet er lutter lagkage for alle. Sådan er det desværre ikke i alle tilfælde. En bedre løsning er det, de gør i København – Sociolancen. Konceptet er sikkert ikke lige godt egnet alle steder. Men i København har det vist sig at være en succes takket være Søren som sundhedsfaglig medarbejder/paramediciner og René som SKP. Som René rigtig har sagt – vi er en anden vogn end politiet. De er gearet uddannelsesmæsssigt og fagligt til at håndtere den persongruppe og forstå deres problematikker bedre end politiet. Det koster penge – ja men vi HAR råd. Vi har ganske enkelt ikke råd til at lade være med at tage hånd om vores svageste og mest sårbare borgere. Men det skal ske på en værdig måde.