ForsideMariagerfjordNordværk opfordrer: Lad haveaffaldet blive i haven

Nordværk opfordrer: Lad haveaffaldet blive i haven

- Annonce -

Nordværk opfordrer: Lad haveaffaldet blive i haven

Forår rimer for mange nordjyder på havearbejde. Sidste år håndterede affaldsselskabet Nordværk ca. 47.300 tons haveaffald, men faktisk vil haven have bedre af, at haveaffaldet forbliver i haven, skriver de i en pressemeddelelse.

I takt med vejret bliver varmere og bøgen for alvor springer ud tager mange nordjyder en tur i haven for at luge, beskære og plante ud.

Foråret er nemlig sæson for havearbejde, og det mærker man hos affaldsselskabet Nordværk, der i 2024 håndterede ca. 47.300 tons haveaffald, som enten blev afleveret på selskabets genbrugspladser eller afhentet i hjemmet.

Selvom man hos Nordværk gerne tager imod nordjydernes haveaffald, så er det faktisk bedre for haven, hvis man i stedet lader haveaffaldet blive i haven. Det styrker nemlig biodiversiteten, lyder det fra divisionschef hos Nordværk, Julie Ebak: 

– Haveaffald omdannes over tid til kompost, der kan bruges til at forbedre havens frugtbarhed på naturlig vis. Man kan også benytte sit haveaffald til at lave et kvashegn eller andre levesteder til gavn for insekter, pindsvin og fugle og på den måde styrke havens biodiversitet, siger hun.

2.100 lastbiler fyldt med haveaffald

Knap 90 procent af alt haveaffald, som Nordværk håndterer, afleveres på selskabets genbrugspladsen, mens de resterende 10 procent afhentes hos borgerne.

Efter aflevering på genbrugspladsen eller afhentning i hjemmet fragtes haveaffaldet først til en plads, hvor det bliver sorteret og neddelt. Dele af affaldet bliver anvendt til jordforbedring, mens andre dele af haveaffaldet bliver energiudnyttet og omdannet til grøn fjernvarme på Nordværks energianlæg.

Der bliver således brugt store ressourcer på at fragte og genanvende haveaffaldet. Og de ressourcer – og den CO2-udledning, de nu engang generer – kan nedbringes, hvis flere lader deres haveaffald blive hjemme i haven. Af den grund opfordrer Julie Ebak borgerne til at skippe turen på genbrugspladsen: 

– Alene sidste år modtog vi i Nordværk omkring 47.300 tons haveaffald. For at sætte det i perspektiv, svarer det til mere end 2.100 lastbiler fyldt med grene, jord og blade. Det er store mængder, vi skal håndtere, og det genererer bare en betydelig CO2-udledning. Så udover at spare en tur på genbrugspladsen og styrke havens biodiversitet, kan man samtidig også være med til at reducere CO2-udledningen ved at lade haveaffaldet blive i haven

Nordværk modtager i gennemsnit ca. 50.000 tons haveaffald om året. Det svarer til ca. 2.100 lastbiler fyldt med grene, blade og jord. Knap 90 procent af haveaffaldet afleveres på vores genbrugspladser, mens de resterende 10 procent afhentes hos borgerne.

Efter aflevering på genbrugspladsen eller afhentning i hjemmet fragtes haveaffaldet først til en plads, hvor det bliver sorteret og neddelt. Dele af affaldet bliver anvendt til jordforbedring, mens andre dele af haveaffaldet bliver energiudnyttet og omdannet til grøn fjernvarme på Nordværks energianlæg.

- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler