ForsideØstkystenTo unge mænd anholdt efter groft bedrageri mod ældre i Øster Hurup...

To unge mænd anholdt efter groft bedrageri mod ældre i Øster Hurup og Hadsund

- Annonce -

To unge mænd anholdt efter groft bedrageri mod ældre i Øster Hurup og Hadsund

Himmerlands Politi har igen måtte rykke ud til sager om kontaktbedrageri mod ældre borgere. Denne gang fandt det sted i Øster Hurup og Hadsund, hvor to ældre kvinder blev snydt af personer, der udgav sig for at være fra deres bank.

Politikommissær Jørn Kresten Nielsen oplyser, at en 84-årig kvinde og en 79-årig kvinde uafhængigt af hinanden blev ringet op af en mand, der påstod, at der var mistænkelig aktivitet på deres bankkonti. Manden forklarede, at banken ville sende en medarbejder ud for at hente deres kort og koder, så de kunne “hjælpe” med at sikre kontoen.

Begge kvinder blev desværre narret til at udlevere både kortoplysninger og smykker til den såkaldte bankmand.

Kvinderne kontaktede efterfølgende politiet og kunne give signalement af både gerningsmanden og den bil, han forlod stedet i. Det satte politiet på sporet, og i Mariagerfjord blev en bil med matchende signalement standset.

I bilen befandt der sig to mænd på henholdsvis 19 og 21 år, begge fra Aarhus-området. De blev anholdt klokken 14.55, oplyser politikommissæren.

– Lige nu arbejder vi på at finde ud af, om de har flere sager på samvittigheden, og der skal tages stilling til, om de skal fremstilles i grundlovsforhør senere i dag, udtaler Jørn Kresten Nielsen.

Politiet opfordrer borgere – særligt ældre – til at være særdeles opmærksomme på denne form for svindel og minder om, at hverken banken eller politiet nogensinde vil bede om kort, koder eller værdigenstande.

- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler