Indbrud i Hem Kirke – brugte muligvis nøgle gemt på stedet
Himmerlands Politi efterforsker et indbrud i Hem Kirke, som er sket i tidsrummet mellem torsdag den 22. maj kl. 12 og fredag den 23. maj kl. 8. Ifølge politikommissær Jesper Fredsgaard tyder det på, at gerningspersonerne har haft adgang til en nøgle, der har været gemt på stedet.
Ved indbruddet er der blevet stjålet otte designstole af modellen J39, designet af Børge Mogensen. Stolene er lavet i bøg og eg med flet og har ifølge politiet en samlet værdi på omkring 16.000 kroner. Nogle af stolene bærer mærket FDB, hvilket kan hjælpe med at identificere dem, hvis de dukker op igen.
Politiet har sikret DNA-spor på gerningsstedet og håber nu på hjælp fra offentligheden.
– Har du set noget mistænkeligt ved Hem Kirke mellem torsdag og fredag – måske en kassevogn eller en bil med trailer, hvor nogen har været i færd med at læsse stole – så vil vi meget gerne høre fra dig på telefon 114, lyder det fra Jesper Fredsgaard.