ForsideArdenArealerhvervelse til 2. etape af cykelstien Valsgård-Oue-Vive (mellem Kielstrupvej og Oue)

Arealerhvervelse til 2. etape af cykelstien Valsgård-Oue-Vive (mellem Kielstrupvej og Oue)

- Annonce -

Arealerhvervelse til 2. etape af cykelstien Valsgård-Oue-Vive (mellem Kielstrupvej og Oue)

Byrådet har 29. april 2021 besluttet, at cykelstierne mellem Valsgård, Oue og Vive udføres som enkeltrettet cykelstier på begge sider af vejen.

Byrådet skulle på møde den 22. december 2022 træffe beslutning om at igangsætte proceduren for arealerhvervelse af de nødvendige arealer til cykelstiens 2. etape mellem Kielstrupvej og Oue. Byrådet besluttede at følge indstillingen.

Indstilling

Direktøren for Teknik, Kultur og Klima indstiller til Byrådet:

  1. At proceduren for erhvervelse af de nødvendige arealer til cykelstiens 2. etape igangsættes.
  2. At der træffes beslutning om, at arealerhvervelsen om nødvendigt sker ved ekspropriation.


Beslutning fra Udvalget for Teknik og Miljø, 5. december 2022, pkt. 209:
Indstilles godkendt.
Per Kragelund (V) var fraværende.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 14. december 2022, pkt. 293:
Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Byrådet har truffet beslutning om, at der skal etableres enkeltrettede cykelstier mellem Valsgård, Oue og Vive.

Formålet med cykelstiforbindelsen er bl.a. at forbinde Valsgård, Oue og Vive som et led i Fjorden Rundt. Strækningen er inddelt i tre etaper på i alt. ca. 11,5 km. Anlægsarbejdet er igangsat for cykelstiens 1. etape mellem Valsgård og Kielstrupvej, som er ca. 3,7 km.

Cykelstiens 2. etape mellem Kielstrupvej og Oue

Strækningen for etape 2 er ca. 3,5 km (se bilag 1). Cykelstierne etableres i en bredde på 1,5 meter. Ved landbrugsarealer etableres cykelstien på ydersiden af vejens grøft (illustreret på bilag 3: bredt snit). Herved opnås en god afstand til kørebanen, hvilket vil give en større tryghedsfornemmelse hos cyklisterne. Der hvor cykelstien skal forbi havearealer, trækkes cykelstien op til vejen med en skillerabat på 1,5 meter mod kørebanen (illustreret på bilag 3: smalt snit). Der kan være enkelte steder på strækningen, hvor der er behov for at fjerne hække og mindre træer.

Projektet kræver dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinje for en gravhøj på strækningen.

Arealerhvervelse for etape 2

En gennemførelse af projektets 2. etape mellem Kielstrupvej og Oue kræver arealerhvervelser og midlertidige arbejdsarealer på begge sider af vejen (se bilag 2).

Der er ca. 21 lodsejere, som ejer ca. 24 ejendomme.

Samlet ekspropriationsareal: ca. 24.000m2

Samlet midlertidige arbejdsarealer i anlægsperiode: ca. 14.000 m2

Udgiften til arealerhvervelse og midlertidige arbejdsarealer er indregnet i de samlede udgifter for projektet.

Arealerhvervelser søges gennemført ved frivillig aftale på ekspropriationslignende vilkår. Hvis der ikke kan opnås frivillige aftaler, gennemføres arealerhvervelsen ved ekspropriation. Byrådet anmodes derfor om at principgodkende igangsætning af proceduren for ekspropriation.

Med Byrådets godkendelse afholdes nødvendige åstedsforretninger, og der udarbejdes oplæg til arealerhvervelser, som senere vil blive forelagt til Byrådets endelige godkendelse.

Økonomi

Til cykelstierne mellem Valsgård, Oue og Vive er der i investeringsoversigten afsat 1 mio. kr. i 2021 til projektering og planlægning samt 9 mio. kr. i 2022, 14 mio i 2023 og 12 mio kr. i 2024. Der er opnået tilsagn om tilskud fra Cykelpuljen på op til 6,35 mio. kr. (50 % medfinansiering) til etape 3 mellem Oue og Vive.

Beslutning

Godkendt.

Fraværende: Jens-Henrik Kirk (C) og Erik Kirkegaard Mikkelsen (V)

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler