ForsideMariagerfjordDebat: Husbåde og Tiny Houses i Mariagerfjord – nye boformer i samspil...

Debat: Husbåde og Tiny Houses i Mariagerfjord – nye boformer i samspil med naturen

- Annonce -

AF Jess V. Laursen(V) – Byrådskandidat i Mariagerfjord & Regionsrådsmedlem
Region Nordjylland – Næstformand i Udvalg for Klima, Miljø og Bæredygtig Udvikling

Debat: Husbåde og Tiny Houses i Mariagerfjord – nye boformer i samspil med naturen

Mariagerfjord Kommune rummer enestående fjordlandskaber, gamle mergelgrave og store naturområder. Det rejser et vigtigt spørgsmål: Kan – og skal – vi åbne for nye boligformer som husbåde og Tiny Houses i vores kommune?

Ordet *kan* er vigtigt, fordi lovgivningen sætter rammer. Husbåde i fjorden vil kræve tilladelser fra Kystdirektoratet, og Tiny Houses tæt på skov og natur kræver respekt for beskyttelseslinjer og ofte dispensationer.

Andre steder i Danmark og Europa arbejder man med boligformer, hvor byggeriet tilpasses naturen frem for omvendt. Husbåde og Tiny Houses giver mulighed for et enkelt, naturnært og klimavenligt liv. Det tiltaler både unge familier, ældre med ønske om mindre bolig og borgere, der søger en livsstil tættere på naturen og med færre materielle behov.

Kan vi finde løsninger, der både giver nye boligmuligheder og samtidig respekterer vores natur og lovgivning?

Området omkring Hadsund og Mariager Fjord har en natur, vi skal værne om, men som også kan tiltrække nye borgere. Kan vi finde områder, hvor husbåde og Tiny Houses kan placeres, uden at gå på kompromis med naturen? Måske som små bofællesskaber eller enkeltstående naturnære grunde med adgang til fællesaktiviteter?

Fordele:
– Fleksible, klimavenlige og økonomisk tilgængelige boligformer
– Kan skabe nye fællesskaber og tiltrække nye borgere
– Støtter kommunens mål om bæredygtighed og alternativ bosætning
– Skaber liv uden for bykernerne uden store indgreb i naturen

Udfordringer:
– Natur- og miljøhensyn skal vægtes højt
– Beskyttelseslinjer, lokalplaner og byggetilladelser kræver grundig vurdering
– Tiny Houses kræver klare rammer for adgang, forsyning og affald
– Husbåde kræver tilladelser og hensyn til vandmiljø og dyreliv

Spørgsmål til borgerne:
– Er Mariagerfjord Kommune klar til at åbne for husbåde og Tiny Houses?
– Hvilke områder ser du som egnede – og hvilke skal vi værne om?
– Hvem skal kunne bo her – unge, ældre, familier, kunstnere, pendlere?
– Hvordan sikrer vi kvalitet og hensyn til naboer og natur?

Dette er ikke en færdig plan, men en invitation til dialog: Skal vi være modige og prøve nye boformer – eller gå en anden vej?

- Annonce -

3 KOMMENTARER

  1. det kunne åbne for nye muligheder som kunne tiltrække nye folk til kommunen.
    ser ikke umiddelbart grund til at det skulle begrænses til bestemt gruppe mennesker, men reglerne skal være klare og sikre naturen.
    Kunne være interessant at se hvilke områder der kunne tænkes at komme i spil.

  2. Hej Steen

    Du har ganske ret i at det skal være et tilbud og en mulighed til alle der tænker på disse nye boformer, vi har jo en stor opgave med at bevare og passe på vores mindre landsbysamfund generelt. Og her kunne der være flere gode steder at pege på.

    Mvh Jess

  3. Hej Jess !

    Absolut spændende tanker du lægger for dagen !!

    Jeg kunne godt være interesseret i dine videre tanker – evt. skitseprojekt.

    Jeg har selv haft tilsvarende tanker og haft spontan kontakt til kreative folk i Hobro – – dog uden der af den grund er kommet mere ud af dét.

    Gerne INFO !!

    Hej

    Ole Sand
    Fuglebakken 6
    9560 Hadsund
    ole@bogartdk.com

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler