ForsideMariagerfjordHvornår må du købe og bruge fyrværkeri?

Hvornår må du købe og bruge fyrværkeri?

Hvornår må du købe og bruge fyrværkeri?

- Annonce -

I Danmark er det lovligt at afskyde konsumfyrværkeri i forbindelse med nytårsaften. Konsumfyrværkeri er fyrværkeri, der må anvendes af almindelige forbrugere, men kun i en begrænset periode.

Du kan se herunder, hvornår du lovligt kan købe og anvende fyrværkeri.

Køb og brug af fyrværkeri

Du må købe fyrværkeri i perioden fra 15. december til og med 31. december.

Du må bruge fyrværkeri i perioden fra 27. december til og med 1. januar.

I Danmark skal alt fyrværkeri, som bliver solgt til almindelige forbrugere, være CE-mærket. Fyrværkeri til salg i Danmark skal desuden have en dansk brugsvejledning, som er nem at læse og forstå.

Ta’ hensyn til andre

Tænk på alle dem, der ikke kan lide larm og lysglimt fra fyrværkeri. Skyd kun fyrværkeri af fra 27. december til og med 1. januar.

Brug af fyrværkeri uden for sæsonen

Ønsker du at anvende fyrværkeri til et privat arrangement uden for anvendelsesperioden, skal du kontakte en festfyrværker.

Fyrværkeri der må anvendes hele året

Der findes nogle typer af fyrværkeri, der må anvendes hele året. Følgende typer er eksempler på fyrværkeri der hører under kategorien F1, der må sælges og anvendes året igennem:
Bengalske fakler, knallerter, isfontæner, håndholdte stjernekastere, trækbordbomber, bordbomber, knaldperler, knaldbånd og knaldhætter, mindre fontæner, jordsole og knitrende granulat.

De 5 fyrværkeriråd

  • Brug altid beskyttelsesbriller
  • Brug kun godkendt og aldrig hjemmelavet eller ulovligt fyrværkeri
  • Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden
  • Hold sikkerhedsafstanden og læn dig ikke ind over fyrværkeriet
  • Gå aldrig tilbage til en fuser

Læs mere om Sikkerhedsstyrelsens Sikkerhedskampagne 2022 her: https://www.sik.dk/fyrvaerkerikampagne-2022

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER

DMI søger snemålere

- Annonce -

Seneste artikler