Nordjyllands Politi fortæller til Mariagerfjordposten, at de har fået en anmeldelse om indbrud i Skrødstrup Klubhus i 9550 Mariager.
Tyveriet er sket i tidsrummet fra onsdag d. 12. oktober kl. 20.30 til torsdag kl. 15.15.
Ukendte gerningspersoner har knust to ruder i en dør og været inde og kigge i skuffer og skabe.
– Det ser umiddelbart ikke ud til, at der er blevet stjålet noget fra stedet, oplyser Nordjyllands Politi.
Har du set eller hørt noget mistænkeligt ved Skrødstrup Klubhus i ovennævnte tidsrum – vil Nordjyllands Politi meget gerne høre fra dig på 114.