Kig forbi Biecentret den 11. november, når Mariagerfjord Bibliotekerne, BOF – aftenskole om dagen og Biecentret byder indenfor til Bogcafé om årets bedste bøger.
Inspiration til de mørke vinteraftenener
Hvad er den bedste bog, du har læst i år? Det kan være et svært spørgsmål at besvare, og selv bibliotekarerne har svært ved at vælge. Derfor har de valgt en række af de bedste bøger fra i år – måske der også sniger sig en gammel favorit med – som de fortæller om til Bogcaféen: Årets bøger.
Til bogcaféen vil der blive anbefalet et bredt udvalg af bøger, så du kan roligt regne med, at der også vil være noget, der vil falde i din smag. Det er altså en oplagt mulighed for de, der mangler inspiration til læseklubben eller til de, der bare gerne vil have en god anbefaling eller to til de kommende mørke aftener.
Sikr dig din billet til gode anbefalinger via Mariagerfjords Bibliotekernes hjemmeside: www.mfbib.dk.




