ForsideHadsundJulefreden sænker sig over Lokalarkivet - "men vi vender stærkt tilbage i...

Julefreden sænker sig over Lokalarkivet – “men vi vender stærkt tilbage i februar 2026”

- Annonce -

Julefreden sænker sig over Lokalarkivet – “men vi vender stærkt tilbage i februar 2026”

Efter et fantastisk år hos Hadsund Museumsforening & Lokalhistorisk Arkiv (HMLA) er bestyrelsen og de frivillige nu klar til at holde en velfortjent juleferie, men vender friske tilbage i februar næste år.

”Vi sluttede året med et åbent hus-arrangement og en julefrokost,” fortæller arkivleder Christian Hagelskjær fra Lokalarkivet og siger videre: ”Men vi håber også, at alle vores nuværende medlemmer vil støtte os til næste år med et medlemskab, så noget af ferien vil blive brugt på at udsende opkrævninger i januar.”

”Rigtig mange tog opfordringen til sig og besøgte vores Lokalarkiv søndag den 16. november, hvilket vi er utroligt glade for,” fastslår Christian Hagelskjær og fortsætter: ”Vi fik vist vores lokaler frem, hvad og hvordan vi ‘gemmer’ tingene, og ikke mindst en god snak om, hvad fremtiden bringer, nu hvor de to udstillinger lukker på ‘Rosendal’.”

”Men vi fik da også et par nye medlemmer, hvilket jo var formålet med arrangementet, men vi kan sagtens være mange flere, så vi håber, at flere vil melde sig under fanerne og støtte med et medlemskab til næste år. Medlemskab opnås ved at sende en SMS afsted på 9387 9560 eller en mail til lokalarkivet-hadsund@outlook.dk – så kontakter vi vedkommende.”

På hjemmesiden Arkiv.dk kan du finde alle vores registreringer til dato, men der ligger også en kulturskat, som er Danmarkshistoriens største digitale scrapbog med blandt andet knap to millioner billeder og en million breve, kort, film og lyd.

- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler