ForsideDebatEdin Hajder: Kold spand vand i hovedet   

Edin Hajder: Kold spand vand i hovedet   

- Annonce -

Kold spand vand i hovedet   

Af Edin Hajder Formand for Udvalget for Arbejdsmarked og Uddannelse i Mariagerfjord Kommune

I spænding har vi alle sammen fulgt regeringsforhandlingerne, derefter ventet på at der dannes regering og til sidst læse regeringsgrundlag. Alt kom på sin plads i 2022.

Læsning af regeringsgrundlaget opløftede stemningen hos mig, da man gerne vil gøre meget mere for de 45.000 unge, der er hverken i job eller i uddannelse lige nu.  På baggrund af ’søgning er for lav til erhvervsuddannelser, velfærdsuddannelser og nogle af de fag, der er mest efterspurgt i erhvervslivet’ vil man styrke faglighed ved mere tid til fordybelse, flere undervisningstimer og mere underviserkontakt.

Pilen peger på at forberedende grunduddannelse (FGU) kan være en del af denne løsning, blandet andet fordi formålet med FGU er at give eleven viden, kundskaber, færdigheder, afklaring og motivation til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller opnå ufaglært beskæftigelse. Og desuden skal FGU tilbydes unge under 25 år, der har brug for et samlet uddannelsestilbud efter grundskolen for at blive klar til en erhvervsuddannelse, gymnasial uddannelse eller beskæftigelse.

Der hvor jeg fik en følelse af koldt spand vand i hovedet er, at man gerne vil ’videreføre aftalen om udflytning af uddannelser, men justere den sådan, at uddannelserne til sygeplejerske, pædagog, lærer og socialrådgiver ikke er omfattet af udflytningen ’.  Helt perfekt med udflytning, men det er den justering, som jeg mærker som koldt vand i hovedet.

Vi er vidner til at unge søger mod store byer for at uddanne sig. Blandt andet fordi mulighederne bliver færre og færre. Ovenstående justeringer kan forstærke affolkning af små byer eller kommuner og yderligere polarisere by mod land.  Det kan være svært at tale om nær-velfærd, når man skal hente medarbejderne, som skal pendle ind på en arbejdsplads i ”provinsen”. Og for ikke at tale om klimaaftryk under og efter selve uddannelsen. Og byernes eller kommunernes velvilje til at hjælpe og samarbejde. 

Det er gået hårdt ud over netop disse professionsuddannelser, hvor antallet af optagne falder samlet med 14 procent sammenlignet med 2019. Letsindigt kan jeg konkludere, at store byer bliver større og vi i små byer og kommuner har de unge kun udelukkende på lånt tid.

LÆS OGSÅ: Nye donationer fra TrygFonden i Nordjylland: Mariagerfjord Idrætsskole er en af de heldige

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler