ForsideMariagerfjordNordjyllands Politi advarer: Risiko for nedsat virkning af vejsalt

Nordjyllands Politi advarer: Risiko for nedsat virkning af vejsalt

- Annonce -

Nordjyllands Politi advarer: Risiko for nedsat virkning af vejsalt

De kommende døgns meget lave temperaturer har betydning for føret på vejene. Nordjyllands Politi opfordrer bilister til at være opmærksomme og fortsat køre efter forholdene.

Politiets råd til de nordjyske bilister er uændret: Kør efter forholdene. Men nu ændrer forholdene sig, for DMI varsler de næste to døgn meget lave temperaturer. Derfor vil der de kommende døgn fortsat være risiko for sne- og isglatte veje. Og dertil kommer desuden, at vejsaltets effektivitet mindskes, når temperaturen falder til under ca. 7-10 minusgrader. 

”Her det seneste døgn blev en del af Vendsyssel og Himmerland ramt af snefygning og lokale trafikale udfordringer. Der skete heldigvis kun få færdselsuheld i politikredsen og ingen med alvorlig personskade, og det tilskriver vi, at borgerne har været rigtig gode til at følge beredskabsmyndighedernes anvisninger,” roser vicepolitiinspektør Søren Pejtersen fra Nordjyllands Politi.

Han fortsætter:

”Nu falder temperaturen yderligere, og det vil ændre forholdene på vejene, men vi håber på, at vi fortsat kan undgå alvorlige uheld. Derfor opfordrer vi til, at man holder sig orienteret om vejr- og trafiksituationen, er ekstra opmærksom og kører efter forholdene, når man er ude i trafikken – der kan lokalt være sort is og smeltevand.”  

Fakta om vejsalt og temperaturer

Fra 1 til 5 frostgrader:

Her er vejsalt mest effektivt – det kan hurtigt sænke vandets frysepunkt, og issmeltningen går forholdsvis hurtigt. 

Fra 6 til 10 frostgrader:

Saltet virker stadig, men det bliver langsommere og kræver meget mere salt for at have effekt. Jo koldere det bliver, desto mere salt skal der til for at danne en tilstrækkelig koncentreret saltlage. 

Under cirka 10 graders frost:

Her mister almindeligt vejsalt stort set sin optøende effekt i de mængder, der normalt spredes i Danmark. 
For at saltet stadig skulle virke, skal man bruge enorme mængder – så store, at det ofte ikke er miljømæssigt forsvarligt foruden meget bekosteligt. 
Vejdirektoratet benytter blandede chlorider, flydende saltlager og også sand/grus, og kan være nødsaget til at satse mere på friktion end på optøning, når temperaturerne er så lave.
(Kilde: Vejdirektoratet)

De gode råd:

– Overvej, om det er nødvendigt at færdes i trafikken, når vintervejret er værst.
– Hvis du er i bilen, så sørg for at have varmt tøj med, strøm på telefonen, vand og evt. en skovl, så du kan grave dig fri.
– Husk livsvigtig medicin
– Husk: ned med farten og op med afstanden til de forankørende.
– Sigtbarheden kan lokalt være hæmmet. Kør efter forholdene.
– Hold dig opdateret om vejret via DMI og trafikinfo.dk

Politi arbejder ved indbrud i bolig i Hobro og Valsgaard.

Motorvejskontrol nord for Mariagerfjord: 73 forseelser på få timer

Motorvejskontrol nord for Mariagerfjord: 73 forseelser på få timer Bilister fra Mariagerfjord, der tager turen nordpå ad E45 mod Aalborg, kan være stødt på ekstra...

Solouheld ved Hobro udviklede sig: Kvinde rykkede betjent hårdt i håret

Solouheld ved Hobro udviklede sig: Kvinde rykkede betjent hårdt i håret Et færdselsuheld på Hvilsomvej ved Hobro udviklede sig natten til torsdag til en sag...

Indbrud i dit hjem: Én fejl kan ødelægge vigtige spor

Indbrud i dit hjem: Én fejl kan ødelægge vigtige spor At komme hjem og opdage, at der har været indbrud, er en ubehagelig og grænseoverskridende...
112 Mariagerfjord

Minilæsser stjålet fra Hobro Søndre Kirkegård – fundet samme dag

Minilæsser stjålet fra Hobro Søndre Kirkegård – fundet samme dag Der blev stjålet en Weidemann 1160 minilæsser Hobro Søndre Kirkegård tirsdag d. 15/9. Ifølge Himmerlands...
- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler