ForsideHobroTaler vi nok om overgangsalderen? Aftenarrangement på Hobro Bibliotek

Taler vi nok om overgangsalderen? Aftenarrangement på Hobro Bibliotek

- Annonce -

Taler vi nok om overgangsalderen? Aftenarrangement på Hobro Bibliotek

Er du kvinde, kender du en kvinde, bor du sammen med en? Uanset hvad er det næsten ikke til at undgå at du på et eller andet tidspunkt kommer i berøring med overgangsalderen. Torsdag d. 19. februar kan du blive klogere på lige netop dét, når fysioterapeut Mathilde Brun Sørensen besøger Hobro Bibliotek for at snakke om hvad overgangsalderen egentlig er for en størrelse.

Mathilde Brun Sørensen er kvinden bag klinikken FysioBrun i Hobro og denne aften vil hun gøre op med nogle af de myter og fordomme der findes omkring overgangsalderen, og så vil hun gøre publikum klogere på hvad der sker i kroppen under overgangsalderen, hvilke symptomer man kan have og ikke mindst hvad vi kan gøre for at lette nogle af disse symptomer. Aftenen er arrangeret af Mariagerfjord bibliotekerne i samarbejde med FOF Randers – Favrskov – Mariagerfjord – Viborg.

Mathilde Brun Sørensen er uddannet urologisk, gynækologisk og obstetrisk fysioterapeut og kommer derfor også til at snakke meget om bækkenbund og underliv, som i særdeleshed også påvirkes af netop overgangsalderen.

For overgangsalderen rammer alle kvinder, men på forskellige tidspunkter, på forskellige måder og i vidt forskellige grader – og det taler vi i følge Mathilde slet ikke nok om.

Så vil du blive klogere på hvad overgangsalderen egentlig er for en størrelse? Så er denne aften lige noget for dig!

Billetter til denne aften koster 50 kr. Og kan købes vi mfbib.fk

- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler