ForsideMariagerfjordDestination Himmerland har kåret vinderne af Himmerlands Priserne 2022

Destination Himmerland har kåret vinderne af Himmerlands Priserne 2022

- Annonce -

Vinderne af Himmerlands Priserne 2022 er kåret

Torsdag d. 19 januar afholdte Destination Himmerland Green Talk & Nytårskur i ALFA Musikhus i Aars, hvor vinderne af Himmerlands Priserne 2022 skulle offentliggøres. Formålet med prisuddelingen var at hylde dem, som gør noget helt særligt for turismeindsatsen i Himmerland. 

Destination Himmerland fortæller i en pressemeddelse: Med hjælp fra erhvervet, borgere og turister blev der indstillet 3 kandidater i hver af de to kategorier. Efterfølgende har alle haft mulighed for at stemme på deres favoritter og Destination Himmerland har modtaget knap 2.000 stemmer. 

Elsebeth Blohm løb med sejren som “Årets Ildsjæl 2022” – som gives til en person, der har gjort en ekstraordinær indsats for turismen i sit lokalområde/og eller Himmerland. Elsebeth har gjort en stor indsats som frivillig i Øster Hurup til bl.a. sommerens mange arrangementer. Elsbeth Blohm udtaler: “Alene kan man ikke gøre noget. Sammen, der kan vi det hele. I Øster Hurup findes der et hav af frivillige. Vi er ca. 720 fastboende i Øster Hurup og da der eksempelvis blev arrangeret “TV2 på Tour” var vi 110 frivillige. Øster Hurup er kommet på landkortet – ikke kun for de nærmeste, men også for udenlandske turister. Det der hav – der er jeg stolt af at være en af dråberne. Men ligger vi alle dråberne sammen, så er vi et kæmpe hav.”

Det Gode Liv Foto: Destination Himmerland

Foreningen Det Gode Liv fra Øster Hurup modtog prisen for “Årets Turismeindsats 2022” – som gives til en virksomhed/forening, der ser muligheder og er nytænkende og nyskabende. Det Gode Liv i Øster Hurup formår at skabe sammenhold og fællesskab, samt aktiviteter og events til stor glæde for turisterne i Øster Hurup. Lotte Madsen fra Det Gode Liv udtaler: “Jeg vil gerne sige tusind tak for nomineringen og prisen. Det Gode Liv blev stiftet tilbage i 2017 og se hvor langt vi er nået. Jeg tror på, at så længe der er samarbejde, sammenhold og fællesskab – så kan vi nå langt.”

LÆS OGSÅ: Landdistriktsrådet i Mariagerfjord Kommune inviterer til Årsmøde

De to vindere modtog kunst skabt af Stine Bager fra Mariagerfjord Keramik designet til anledningen. Priserne blev overrakt af Bestyrelsesformand Jane Andersen og Destinationsdirektør Johanne Bugge. 

Vinderne var ellers i stærk konkurrence med de andre nominerede i de to kategorier. Til prisen som “Årets Ildsjæl” var de to andre nominerede: Max Rasmussen, frivillig ved Mariager-Handest Veteranjernbane i mere end 52 år og Peter Stenild, der er lokal byguide i Aars og omegn samt frivillig i flere lokale foreninger.  

De to andre nominerede i kategorien til “Årets Turismeindsats” var Koppes Mølle B&B, for deres fokus på bæredygtighed og grøn omstilling indenfor overnatning samt Guldbæk Vingård for deres måde at tænke stort og satse på nyskabende overnatningsfaciliteter med et bæredygtigt perspektiv. 

Foto: Destination Himmerland

Ikke nok med at de fine priser blev uddelt, så kom Anne Glad – kendt fra DR-programmet “Kender du typen” også på besøg til Destination Himmerlands Green Talk & Nytårskur og gav et spændende oplæg om trends og tendenser indenfor bæredygtighed. Hun gav deltagerne inspiration og gode råd til at imødekommende forbrugernes stigende forventninger til bæredygtige tiltag.  

Destinationsdirektør fra Destination Himmerland Johanne Bugge gav tilmed et kort indblik i 2022 samt om de mange spændende projekter, der venter i 2023 som partner og projektpartner i Destination Himmerland. 

Green Talk’en var støttet af Danmarks Erhvervsfremmebetyrelse.

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER

DMI søger snemålere

- Annonce -

Seneste artikler