ForsideHobroTyve gik målrettet efter kælderrum i Hobro – fire beboere ramt samme...

Tyve gik målrettet efter kælderrum i Hobro – fire beboere ramt samme nat

- Annonce -

Tyve gik målrettet efter kælderrum i Hobro – fire beboere ramt samme nat

Fire kælderrum i en ejendom på Enghavevej i Hobro har været udsat for indbrud i løbet af natten mellem tirsdag den 4. august og onsdag den 5. august.

Ifølge politikommissær Jesper Konttorp-Fredsgaard fra Himmerlands Politi er tyverierne sket i tidsrummet fra omkring midnat til klokken 08.00 onsdag morgen.

Gerningspersonerne har brudt fire depotrum op og stjålet forskellige effekter fra hvert af rummene.

Fra det ene kælderrum er der stjålet en Makita stiksav og en boremaskine. Fra et andet er der forsvundet flere vinflasker, mens et tredje depotrum er blevet tømt for forskellige flasker spiritus samt en sækkevogn. Fra det fjerde kælderrum er der stjålet seks kasser øl.

Politiet har været på stedet og har sikret DNA-spor, som nu indgår i den videre efterforskning.

Har du set eller hørt noget mistænkeligt på Enghavevej i Hobro i det nævnte tidsrum, vil Himmerlands Politi meget gerne høre fra dig på telefon 114.

- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler