ForsideHobroFire unge Hobro-profiler fik officiel debut i pokalopgøret

Fire unge Hobro-profiler fik officiel debut i pokalopgøret

- Annonce -

Fire unge Hobro-profiler fik officiel debut i pokalopgøret

Selvom Hobro IK onsdag aften måtte sige farvel til pokalturneringen efter nederlaget til Vendsyssel FF, blev kampen en helt særlig oplevelse for fire af klubbens unge spillere.

Hele fire debutanter fik deres officielle førsteholdsdebut i den gule trøje. August Breum (U19), Lucas Støvring (U19), Jeppe Jellesen (U23) og Malthe Wangsøe (U23) kunne alle notere deres første officielle kamp for Hobro IKs førstehold.

Cheftræner Jens Gjesing havde valgt at rotere markant i startopstillingen. Hele ti spillere blev skiftet ud i forhold til søndagens ligakamp, hvor kun Christian Enemark bevarede sin plads fra start.

– Vi roterede grundigt rundt, så vi stadig kunne være konkurrencedygtige i dag og samtidig have friske ben til lørdag, hvor vi møder AB. Det var en kalkuleret risiko og en prioritering, vi valgte at tage, siger Jens Gjesing.

Selvom Hobro IK havde svært ved at matche Vendsyssel i store dele af kampen, ser cheftræneren flere positive ting at tage med – ikke mindst de fire debuter.

– Det kan vi bestemt tage med. De unge spillere fik lov til at snuse til, hvad det vil sige at være en del af førsteholdet. Selvom resultatet selvfølgelig er skuffende, har det været en god oplevelse for dem at få nogle billeder på, hvad niveauet kræver, siger Jens Gjesing.

Han peger samtidig på, at pokalkampen gav værdifulde minutter til en bred del af truppen.

– Vi har fået fordelt vigtige minutter ud på mange spillere, og det lykkedes egentlig ganske fornuftigt. Derudover slap vi også uden skader, og det er jeg rigtig glad for.

Nu er fokus rettet mod lørdagens hjemmekamp mod AB på DS Arena, hvor Hobro IK skal forsøge at komme tilbage på sejrssporet.

– Vi håber, at vi med de friske ben kan levere en god præstation og hente tre point. Lykkes det, kan vi se tilbage på ugen og sige, at vi trods pokalexit fik noget værdifuldt med os, siger Jens Gjesing.

For August Breum, Lucas Støvring, Jeppe Jellesen og Malthe Wangsøe vil pokalkampen mod Vendsyssel FF uanset resultatet altid stå som dagen, hvor de tog det sidste skridt fra talent- til førsteholdsfodbold i Hobro IK.

- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler