ForsideMariagerTyve slog til på markvej ved Mariager – tømte tank og klippede...

Tyve slog til på markvej ved Mariager – tømte tank og klippede ledninger

- Annonce -

Tyve slog til på markvej ved Mariager – tømte tank og klippede ledninger

Ukendte gerningspersoner har stjålet en større mængde dieselolie fra en skovbrugsmaskine på Kjellerupvej ved Mariager.

Politiassistent Anders Nielsen fra efterforskningen hos Himmerlands Politi fortæller, at politiet har modtaget en anmeldelse om tyveriet, som formodes at være sket natten til den 12. august.

Skovbrugsmaskinen stod på en markvej ved grusgraven, da gerningspersonerne brød ind til maskinens dieseltank. Herfra blev der stjålet omkring 200 liter dieselolie til en samlet værdi på cirka 5.100 kroner.

Derudover har gerningspersonerne overklippet nogle ledninger til maskinens batterier.

Politiet vil gerne høre fra borgere, der kan have set eller hørt noget mistænkeligt i området omkring Kjellerupvej ved Mariager. Oplysninger kan gives til politiet på telefon 114.

- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler