ForsideHobroJazz Hobro: Et efterår med udenlandske gæster

Jazz Hobro: Et efterår med udenlandske gæster

- Annonce -

Et efterår med udenlandske gæster

Jazz Hobro og Salthallen på Blåkilde er klar til en spændende efterårssæson i de sædvanlige, hyggelige rammer – lige ned til fjorden. En række udenlandske kunstnere står i front – i fornemt samspil med danske musikere.

Første koncert finder sted torsdag den 17. september, hvor den franske jazzviolinist, Caroline Bugala, indtager scenen. Hun er klassisk uddannet, men da hun mødte jazzen, valgte hun den vej. Carolines musik har rødder i sigøjnerjazzen, men er også inspireret af andre genrer. Hun har i de senere år turneret med den danske hammondorgel-virtuos, Kjeld Lauritsen og trommeslageren Esbern Laub von Lillienskjold. En trio på meget højt niveau som nu endelig kommer til Hobro. Lokale jazz-elskere kan glæde sig.

Fredag den 9. oktober er der igen franske gæster i Salthallen. På scenen står en parisisk kvintet med sopransaxofonisten Olivier Franc i front. Olivier varetager på fornemste vis arven efter den amerikanske sopransax-legende, Sidney Bechet, der levede sine sidste år i Paris. Nostalgiske franske toner venter i det danske efterår.

De udenlandske jazz-stjerner fortsætter med at troppe op i Salthallen. Ved tredje koncert, torsdag den 22. oktober, er turen kommet til den prisbelønnede estiske sangerinde, Karmen Roivassepp. Opvokset i Estland, men i dag bosat i Danmark. Ny, ung kvalitets-jazz med brasiliansk inspiration. Bag sig har hun en kvartet med danske jazzmusikere fra øverste hylde.

Endnu en udenlandsk sangstjerne står på scenen fredag den 20. november. Denne gang er det svenskeren Amanda Ginsburg, hvis kvalitet understreges af at hun er dobbelt Grammy-vinder. Amanda bliver bakket op af sin faste, skandinaviske supertrio, så niveauet er lagt. Jazz-elskere med hang til det svenske kan godt glæde sig!  

Årets sidste koncert foregår traditionen tro 4. juledag, mandag den 28. december, hvor man kan hygge sig og sige farvel til julen sammen med All Time Jazz Band og jazz-violinisten Esben Kjær.

Billetter til koncerterne kan købes via klubbens hjemmeside: jazzhobro.dk. Her kan man også få yderligere information.

Pressefoto: Den franske sopransaxofonist Olivier Franc gæster Salthallen den 9. oktober med sin parisiske kvintet og musikalske tråde tilbage til Sidney Bechet.
Pressefoto: Den prisbelønnede estiske sangerinde Karmen Roivassepp indtager scenen hos Jazz Hobro den 22. oktober med sin kvartet.
Pressefoto: Den svenske og dobbelte Grammy-vinder Amanda Ginsburg er på programmet i Salthallen den 20. november sammen med sin faste skandinaviske trio.
Pressefoto: All Time Jazz Band og jazzviolinisten Esben Kjær sørger traditionen tro for årets sidste koncert hos Jazz Hobro den 28. december.
- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler