ForsideMariagerfjordFærre er åbne for genbrug af mobiltelefoner

Færre er åbne for genbrug af mobiltelefoner

- Annonce -

Færre er åbne for genbrug af mobiltelefoner

Næsten halvdelen af de adspurgte i en medlemsundersøgelse hos LB Forsikring svarer, at de generelt ville være villige til genbrugte ting i stedet for nye, når de skulle have erstattet deres ejendele. Tallet er dog lidt et andet, når det kommer til genbrugsløsninger til mobiltelefoner.

Genbrug er blevet et højtprioriteret emne i mange aspekter af vores hverdag. Det viser nye tal fra LB Forsikring.Det er tredje år i træk, at LB Forsikring har spurgt medlemmerne om deres holdning til genbrug, og her svarer 48%, at de ville have det godt eller meget godt med genbrug. Tallet ligger på det samme som 2021, men er en stigning på 15% fra 2020, hvor kun 33% svarede positivt på det spørgsmål. 

Åbenheden overfor genbrug er dog lidt en anden, når det handler om genbrug af mobiltelefoner.52% svarer nemlig, at de ikke ville vælge en genbrugt mobiltelefon som erstatning fra deres forsikringsselskab, selvom den fremstod som ny: 

“Der er sket i fald i, hvor positive vores medlemmer er for at modtage genbrugte mobiltelefoner. I 2021 var det kun 23%, der markerede det som vigtigt, at de modtog en spritny mobiltelefon fremfor en brugt. Coronakrisen forårsagede store leveringsproblemer på nye reservedele til teknologi, og folk var derfor i 2021 mere villige til at modtage genbrug, fordi det gik hurtigere. I 2022 var det ikke et lige så stort problem, og det vidner derfor om, at folk har et ønske om at komme tilbage til normalen”, lyder det fra Thomas Christensen, der er adfærdsekspert hos LB Forsikring. 

Det er de unge under 30, der markerer sig som de mest åbne, når det kommer til genbrug af mobiltelefonen, og det kan der godt være en forklaring på: 

“Vores medlemmer under 30 er i højere grad vokset op i takt med mobiltelefonernes udvikling. De ser dermed ikke mobiltelefonen som lige så kompliceret som de andre aldersgrupper, og er derfor mere åbne for genbrug”, lyder det fra Thomas Christensen. 

Hvis vi ved mere, er vi mere tilbøjelige til genbrug 

Selvom vi er ømme overfor at skulle modtage enbrugt mobiltelefon, er det ikke samme tendens, når det handler om vores biler. 

51% af LB Forsikrings medlemmer er i årets undersøgelse positive overfor genbrug, når de skal have repareret bilen: 

“Vi kan se, at vores medlemmer fortsater åbne, når det handler om genbrug til deres biler modsat deres mobiltelefoner. Det hænger sammen med, at folk har et bedre mentalt billede og overblik over, hvilke reservedele der indgår i en bil fremfor en mobiltelefon. Ligeledes har folk generelt et bedre overblik over, hvordan de skal reparere en bil fremfor en mobiltelefon. Jo højere viden folk har om tingene, jo mere tilbøjelige er de altså til at vælge genbrug”, siger Thomas Christensen. 

Anvendelse af genbrug ved bilreparationer er heller ikke en fremmed sag for LB Forsikring. Bare i 2022 blev 38,3% af LB Forsikrings medlemmers skadede kofangere repareret fremfor at blive smidt ud. I 2020 var tallet på 28,2%, og det er derfor en stigning på 10% på bare to år. 

“Det er interessant for os at se, hvordan vores medlemmer har det med alternative erstatningsløsninger og genbrug. Vi tænker allerede meget ind i bilreparationer, men det er et område, hvor der på sigt kan være mange muligheder”, lyder det fra Thomas Christensen. 

Cyklen er vi mindre ømme overfor 

Bliver cyklen stjålet er størstedelen af LB Forsikrings medlemmer positive overfor at modtage en brugt cykel som erstatning. 59% svarer nemlig ja til, at de ville vælge genbrugte erstatningsdele, hvis de skulle have erstattet deres cykel. 

“Mange kan se mulighederne ved en brugt cykel. Det hænger igen sammen med, at mange højst sandsynligt selv har prøvet at reparere sin cykel på den ene eller den anden måde, og derfor har et godt billede af, hvordan en cykel fungerer helt ned til reservedelene”, siger Thomas Christensen. 

LÆS OGSÅ: Stuehus nedbrændt
Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER

DMI søger snemålere

- Annonce -

Seneste artikler