Hobro IK holdt Superliga-nedrykker fra fadet på DS Arena
3F Superliganedrykkerne fra Vejle var fredag aften på besøg på DS Arena. En regnvåd aften, hvor godt 1500 tilskuere havde fundet vej til Østerskoven.
Det var en intens start på kampen, hvor begge mandskaber forsøgte at ramme kombinationerne, men uden at det gav anledning til de helt store chancer. Der var et par løse skudmuligheder til begge hold samt et par hjørnespark til følge, men skarpheden manglede i denne periode. Hobro IK forsøgte og lykkedes også med fine kombinationer i flere tilfælde, men igen uden det helt store output.
Den første store chance i kampen kom efter 32 minutters spil, da Vejle efter en dødbold sender bolden retur i feltet. Indlægget suser igennem venner og fjender og til sidst får Jonas Dakir redder flot, men bolden springer ud til Tobias Bach, der header mod mål fra en fri position. Heldigt for Hobro IK var det forbi mål. Den helt store chance i 1. halvleg tilfaldt dog Hobro IK. Runar Hauge bliver sendt afsted mod Vejles mål og er alene mod en forsvarsspil. Nordmanden tager et flot træk ind i banen og venter på, at Lukas Klitten kommer i et overlap. Herefter sender Runar Hauge en flot aflevering på tværs til Lukas Klitten, der kommer afsted med en fin afslutning. Desværre for Hobro IK redder den rutinerede målmand Nicolai Larsen på flotteste vis.
Pause.
Godt 10 minutter efter pausen kom Hobro IK så frem til 2.halvlegs største chance, da Theo Ekié bliver sendt afsted i dybden. Efter lidt held får han bolden med og kommer til afslutning, men keeperen redder flot. Få minutter senere er det igen Theo Ekié, der er tæt på. Denne gang efter flot forarbejde i venstresiden, hvor Runar Hauge til sidst sender et indlæg ind foran mål. Dette får Theo Ekié foden på og sender bolden mod fjerneste hjørne, men bolden går tæt forbi.
66 minutter spillet og mere Hobro IK. Denne gang på en omstilling, hvor Theo Ekié i første omgang finder Runar Hauge på kanten. Nordmanden slår et fint indlæg ind mod Martin Huldahl, der sender en afslutning afsted, men desværre går denne lige på keeperne.
Efter 78 minutter er det så udeholdets tur til at blive farlige. I første omgang redder Jonas Dakir flot med riposten falder ud til en Vejle spiller, der sender riposten på stolpen og ud i spil.
Efter 83 minutter blev der helt stille på stadion, da Frederik Dietz måtte bæres fra banen efter en duel, der i første omgang ikke så slem ud, men den stærke forsvarsspiller, der tidligere i kampen blev kåret til kampens spiller, vred sig og tog sig til knæet. Vi krydser fingre for, at det ikke er så slemt som det ser ud.
Resten af kampen blev der sat et tungt pres ind fra udeholdet, der ellers ikke havde været super farlige i løbet af opgøret. Det kastede sig dog ikke de helt store chancer af sig og Hobro-defensiven stod samtidig stærkt imod, hvilket gav et point i dagens opgør mod Vejle B.
Kampfakta:
Hobro IK 0 – 0 Vejle B (0-0)
Advarsel:
Tobias Bach, Vejle B (3. min.)
Mathias Jensen, Vejle B (15. min.)
Runar Hauge, Hobro IK (52. min.)
Startopstilling:
Jonas Dakir, Christian Enemark, Emil Søgaard, Mikkel M.P., Oliver Dorph, Frederik Dietz, Anders Noshe, Martin Huldahl, Theo Ekié, Lukas Klitten, Runar Hauge
Indskiftning:
Ind: Frederik Christensen – Ud: Runar Hauge(67. min.)
Ind: August Breum Bruhn – Ud: Mikkel M.P. (81. min.)
Ind: Mikkel Kannegaard – Ud: Frederik Dietz (83. min.)
Bænken:
Andreas Søndergaard, Hjalte Dahl, Marius Jacobsen, Onyebuchi Obasi, Vedad Halilovic, Oscar Meedo
Tilskuertal:
1476



