40-års jubilæum hos Beierholm
Denne september har Vinnie Hybertz Andreasen, sekretær hos Beierholm i Mariagerfjord, fejret 40-års jubilæum.
Vinnie blev ansat hos Beierholm i 1986 og har gennem årene opbygget stor erfaring inden for opsætning af regnskaber, udsendelse og indberetning af regnskaber samt erfaring indenfor bogholderi. Ud over de nævnte opgaver arbejder Vinnie i dag også som webredaktør på Beierholm Mariagerfjords intranet og varetager posten som arbejdsmiljørepræsentant. Hun håndterer også et bredt udsnit af intern administration, er aktiv i personaleforeningen og er en af de medarbejdere, man som kunde vil møde i telefonen og i receptionen, når man kontakter Beierholm Mariagerfjord.
Privat bor Vinnie i Finderup tæt på Vebbestrup, og er i fritiden et stort familiemenneske, og hjælper gerne til når der lokalt er traktortræk.
Jubilæet blev markeret internt hos Beierholm.




