ForsideHobroFire mål efter pausen sænkede Hobro IK i Køge

Fire mål efter pausen sænkede Hobro IK i Køge

- Annonce -

Fire mål efter pausen sænkede Hobro IK i Køge

Sidste kamp inden den fjortendagelange landskampspause blev spillet mandag aften i Køge. En kamp, hvor Hobro IK debuterede det nye hvide udebanesæt.

Første mulighed i kampen kom til Hobro IK. En høj erobring giver plads til Theo Ekié, der med en flot vending kommer på skudhold. Desværre går den ellers kvalificerede afslutning forbi fjerneste stolpe. Kort efter var Hobro IK igen på spil og fik tilkæmpet sig et hjørnespark, der blev hårdt slået ind i feltet, men desværre ingen Hobro-spiller, der kommer frem til den og chancen bliver afværget.

Efter godt 18 minutters spil er det dog HB Køge, der bringer sig foran, da et indlæg finder vej til Tobias Thomsen, der med et veludført saksespark sender bolden i nettet via stolpen.

Der skulle ikke gå længe før der var balance i regnskabet, da Christian Enemark efter flotte kombinationer sender Theo Ekié i dybden. Ekié løber fra egen banehalvdel mod HB Køges mål, løber fra alt og alle og udplacerer til sidst Køge-keeperen. Kampen bølgede nu frem og tilbage og det var omstilling på omstilling. Største mulighed til udeholdet, da Runar Hauge runder keeperen og chipper bolden i feltet, hvor den når frem til M.P., der desværre bliver forstyrret i afslutningsøjeblikket. Kort efter er det så HB Køge, der får sendt en afslutning afsted, men denne tager Jonas Dakir sig sikkert af

Pause.

Kort inde i 2. halvleg er det igen hjemmeholdet der kan bringe sig foran. Denne gang efter en bold i dybden, hvor Gabriel Larsen får muligheden for at lægge bolden på tværs til en fremstormende HB Køge spiller, der glider bolden i mål. Hjemmeholdet kom bedst ud efter pausen og udbyggede føringen yderligere, da Fisnik Isaki efter 55 minutter kom igennem på kanten af offside. Her svigtede offensivspilleren ikke og sparkede bolden i nettet. Slemt skulle blive værre, da Fisnik Isaki i det 65. minut igen var på spil. Denne gang efter en omstilling, hvor han til sidst sikkert sparker bolden i nettet. Nedsmeltningen blev total, da HB Køge endnu en gang scorede blot to minutter senere.

Hobro IK skulle finde en måde at rejse sig på og efter 70 minutter reducerede Frederik Christensen, da han efter en god solotur til sidst kan prikke bolden i nettet. Herefter skete der ikke mere i kampen og det ender dermed med et nederlag.

Kampfakta:

HB Køge 5 – 2 Hobro IK (1-1)

Mål:

HB Køge 1 – 0 Hobro IK, Tobias Thomsen (18. min.)

HB Køge 1 – 1 Hobro IK, Theo Ekié (21. min.)

HB Køge 2 – 1 Hobro IK, Gabriel Culhaci (48. min.)

HB Køge 3 – 1 Hobro IK, Fisnik Isaki (55. min.)

HB Køge 4 – 1 Hobro IK, Fisnik Isaki (63. min.)

HB Køge 5 – 1 Hobro IK, Fisnik Isaki (65. min.)

HB Køge 5 – 2 Hobro IK, Frederik Christensen (70. min.)

Advarsel:

Laurits Bust, HB Køge (10. min.)

Startopstilling:

Jonas Dakir, Christian Enemark, Oliver Dorph, Emil Søgaard, Mikkel M.P., Mikkel Kannegaard, Runar Hauge, Anders Noshe, Martin Huldahl, Theo Ekié, Lukas Klitten

Indskiftning:

Ind: Frederik Christensen – Ud: Mikkel M.P. (62. min.)

Ind: August Breum – Ud: Theo Ekié (70. min.)

Ind: Oscar Meedom – Ud: Runar Hauge (70. min.)

Ind: Hjalte Dahl – Ud: Martin Huldahl (87. min.)

Bænken:

Andreas Søndergaard, Marius Jacobsen, Phillip Flak, Onyebuchi Obasi, Lukas Falk.

- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler