ForsideArdenStærkt oktoberprogram i Kulturhuset i Arden: Fire store oplevelser på plakaten
Madgården Arden

Stærkt oktoberprogram i Kulturhuset i Arden: Fire store oplevelser på plakaten

- Annonce -

Stærkt oktoberprogram i Kulturhuset i Arden: Fire store oplevelser på plakaten

Efter en september med flere koncerter og stor opbakning til årets støttekoncert er Kulturhuset i Arden klar til oktober. På programmet står Ole Frimer & Knud Møller, Jette Torp og Jan Kaspersen, Henning Stærk samt en Kulturtallerken med journalist og forfatter David Trads.

Efteråret er kommet til Arden, men indenfor i Kulturhuset er der lagt op til en oktober med både musik, nærvær og aktuelle samtaler.

Kulturhusforeningen kan se tilbage på en september med flere gode koncertoplevelser og ikke mindst en velbesøgt støttekoncert med lokale musikere. Indtægterne fra støttekoncerten går til at finansiere børnearrangementer i Kulturhuset.

Nu er blikket rettet mod oktober, hvor fire forskellige arrangementer venter.

– Vi er meget glade for den opbakning, vi oplevede i september – og ikke mindst til støttekoncerten. Nu glæder vi os til oktober, hvor vi igen synes, at vi kan præsentere et stærkt og varieret program med både store musikalske oplevelser og en spændende Kulturtallerken, siger Arne Arildsen fra Kulturhusforeningen.

Frimer & Møller åbner oktober

Første arrangement er allerede lørdag den 3. oktober kl. 20.00, hvor Ole Frimer & Knud Møller indtager scenen.

De to musikere spillede første gang sammen i september 2023, og samarbejdet har siden udviklet sig. I Arden kan publikum opleve dem med en blues’n’roots-kvartet.

Billetter koster 275 kroner.

Køb billet til Ole Frimer & Knud Møller

Jette Torp og Jan Kaspersen

Fredag den 9. oktober kl. 20.00 kommer Jette Torp og Jan Kaspersen til Arden.

Med to akustiske guitarer, stemmerne og en række sange tager duoen publikum med på en intim og nærværende musikalsk rejse.

Billetprisen er 225 kroner.

Køb billet til Jette Torp og Jan Kaspersen

Henning Stærk indtager scenen

Senere på måneden bliver der skruet op for rock og soul, når Henning Stærk gæster Kulturhuset lørdag den 24. oktober kl. 20.00.

Den erfarne musiker kunne i 2025 fejre 60-års jubilæum og blev samme år optaget som medlem af Det Danske Rockakademi.

Billetter til koncerten koster 300 kroner.

Køb billet til Henning Stærk

David Trads afslutter oktober

Oktobers sidste arrangement bliver Kulturtallerken – David Trads: Amerika, hvor er du? onsdag den 28. oktober.

Aftenen begynder kl. 18.00 med fællesspisning, hvorefter journalist og forfatter David Trads fortæller om udviklingen i USA under Trump og landets betydning for resten af verden. Med udgangspunkt i sine mange år i USA vil han give sit perspektiv på det amerikanske samfund og den aktuelle udvikling.

Billetprisen er 150 kroner.

Køb billet til Kulturtallerken med David Trads

Dermed er der fire meget forskellige oplevelser på programmet i Kulturhuset i Arden i oktober.

– Vi håber, at mange vil sætte kryds i kalenderen og være med. Kulturhuset lever af, at publikum bakker op om arrangementerne, og vi glæder os til at byde både kendte og nye ansigter velkommen, siger Arne Arildsen.

Hele programmet kan ses på Kulturhuset i Ardens hjemmeside.

- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler