Thiele Hadsund fylder 10 år – fejrer med gode tilbud
I oktober er det 10 år siden, Majken Fly åbnede Thiele Hadsund. Jubilæet bliver fejret i uge 41 og 42 med gode tilbud til kunderne – og samtidig er der anledning til at se tilbage på et årti med personlig rådgivning og god service.
For 10 år siden tog Majken Fly springet fra ansat optiker til selvstændig, da hun åbnede Thiele Hadsund.
Siden er både teknologien og mulighederne inden for briller og synsprøver blevet udviklet markant, men grundtanken i butikken er fortsat den samme.
– Det har været fantastisk. Selvfølgelig har der været udfordringer undervejs, men jeg har aldrig fortrudt, at jeg tog springet, fortæller Majken Fly.
Fødselsdagstilbud i to uger
10-års fødselsdagen skal naturligvis fejres sammen med kunderne. Derfor byder Thiele Hadsund på særlige tilbud i både uge 41 og 42.
Her kan kunderne få 30 procent rabat på alle brilleglas ved køb af en komplet brille.
Alternativt kan man vælge butikkens 2-for-1-tilbud. Tilbuddene kan ikke kombineres med andre tilbud.
Det personlige er stadig vigtigst
Majken Fly har gennem årene haft et stabilt hold omkring sig. Andreas og Kristine har været med siden det første år, mens Marianne har været en del af forretningen de seneste to år.
For Majken er den personlige rådgivning fortsat afgørende.
– Ingen mennesker er ens, og derfor kan rådgivningen heller ikke være ens. Det handler selvfølgelig om synet, men også om mennesket bag og om at finde den helt rigtige løsning, siger hun.
Efter 10 år er retningen derfor klar: Thiele Hadsund skal fortsat følge med udviklingen, men uden at give køb på den personlige kontakt.
– God service går aldrig af mode. Og menneskelig kontakt – eller i vores tilfælde måske især øjenkontakt – kommer heller aldrig til at gå af mode, siger Majken Fly med et smil.




