ForsideArdenNordjysk automationsvirksomhed vokser og sender teknologi til hele verden
Madgården Arden

Nordjysk automationsvirksomhed vokser og sender teknologi til hele verden

- Annonce -

Nordjysk automationsvirksomhed vokser og sender teknologi til hele verden

Körber Supply Chain i Arden øger omsætningen, udbygger medarbejderstaben og gik ind i 2026 med den største ordrebeholdning i virksomhedens historie. Det kræver nye rammer, som også bliver i Nordjylland. 

Fra afdelingen i Arden udvikler, producerer og leverer Körber Supply Chain avancerede automationsløsninger til lagre og distributionscentre over hele verden. Nu viser regnskabet for 2025, at den nordjyske virksomhed, der er en del af den tyske koncern Körber Group, fortsætter sin vækstrejse med fremgang i både aktivitet og beskæftigelse. 

Omsætningen steg i 2025 med 21 procent til 633 mio. kr. mod 521 mio. kr. året før. Samtidig voksede ordrebeholdningen til rekordhøje 980,5 mio. Kr. 

Ved årsskiftet beskæftigede virksomheden 200 medarbejdere mod 182 året før, men siden da er der kommet yderligere cirka 40 nye medarbejdere til. Dermed har en proaktiv indsats for at tiltrække arbejdskraft båret frugt. 

”Vi er stolte af, at vi fra her fra Nordjylland kan udvikle og levere nogle af verdens mest avancerede automationsløsninger, inden for vores segment. Samtidig har vi bevist, at vi kan tiltrække specialiseret arbejdskraft til regionen, så vi fortsat kan følge med den stigende internationale efterspørgsel,” siger Andreas Gabriel, Managing Director i Körber Danmark. 

Nordjysk teknologi på den globale scene
Körber Supply Chain leverer både avancerede robotter, der automatisk kan løfte, flytte og pakke varer på store lagre og totalrådgivning til lagre og distributionscentre, der ønsker at automatisere lagerarbejdet. 

Alene i andet halvår blev der skippet 94 containere afsted fra Arden med udstyr på vej til alt fra Finland i nord til Californien og Australien, og det næste år bliver mindst lige så begivenhedsrigt. Ordrebeholdningen steg nemlig fra 764 mio. kr. ved udgangen af 2024 til 980,5 mio. kr. ved udgangen af 2025, og det er den største ordrebeholdning i virksomhedens historie. 

”Vi oplever stor interesse for automatisering verden over, og vi har løsninger, som både passer til de mindre lagre på det nordiske marked og til de største lagre og distributionscentre i lande som USA og Australien. Det betyder, at medarbejdere her i Arden hver dag er med til at udvikle teknologi, som gør en forskel hos nogle af verdens største virksomheder,” siger Andreas Gabriel. 

På vej til nye rammer
Arden bliver dog ikke ved med at være det eneste arnested for nye produkter og produktudviklinger. Körber Supply Chain er nemlig ved at tage nye lokaler i brug i Støvring. 

”Med ekspansionen de seneste år er vi vokset ud af vores bygninger i Arden og har derfor fundet nye lokaler, som både er større og mere tidssvarende. Jeg er utrolig glad for, at vi bliver i lokalområdet både i Arden og Støvring, så vi fortsat kan tiltrække dygtige medarbejdere fra hele det nordjyske opland,” siger Andreas Gabriel. 

De første medarbejdere er allerede begyndt at bruge de nye lokaler, mens den officielle åbningsfest er den 22. oktober. 

Körber Supply Chain er vokset ud af rammerne i Arden og er nu også ved at tage nye og større lokaler i Støvring i brug. Foto: Körber
- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler