ForsideMariagerfjordUnge: International Gruppe åbner op for nye medlemmer - er det dig?

Unge: International Gruppe åbner op for nye medlemmer – er det dig?

- Annonce -

Unge: International Gruppe åbner op for nye medlemmer – er det dig?

Den Internationale gruppe på Mariagerfjord Ungdomsskole holder Pizza-aften for unge. Her kan man høre om hvad International Gruppe er, samt hvordan man kan komme med ud og rejse. 

Hvad er international Gruppe?
Vi er en gruppe unge mennesker på Mariagerfjord Ungdomsskole, der rejser ud i verden samt inviterer vores udenlandske venner her til Mariagerfjord. Vi laver ting, der handler om at have det sjovt og lære hinanden at kende på tværs af landegrænser og kulturer. Vi mødes et par gange i løbet af året for at snakke om gode idéer til turene, som hovedsageligt ligger i sommerferierne – og nogle gange i påske- og efterårsferien. Gruppen er for unge i Mariagerfjord Kommune i alderen 14-17 år.

Vores seneste projekter

Denne sommer besøgte vi vores venner i Norge i byen Lier. Her var vi i 5 dage sammen med nordmænd, svenskere og finnere, hvor vi boede hos værtsfamilier, så den flotte norske natur og fine gamle huse, lavede konkurrencer og nød hinandens selskab. De fire nordiske byer har fået kontakt gennem Foreningen Norden, som har hjulpet med at genoptage et gammelt samarbejde om den årlige ungdomsudveksling. Næste sommer er det Danmarks tur til at være værter, og vi ser meget frem til at vise vores kommune frem til vores nordiske venner.

Udover Norge-turen afholdt vi en Erasmus+-ungdomsudveksling på Kølhøjhus ved Astrup for unge fra Danmark, Ungarn og Island. Projektet bød på alt mellem overlevelsestur, vandaktiviteter, vandkamp, besøg på Fyrkat og en masse debat om forskellige emner. Vi håber på, at kunne afholde et lignende projekt i sommeren 2028, hvis det er et ønske fra de unge. Derudover er vi i gang med planlægningen af ture til vores venner i Ungarn og Island.

“Det, der er fedt ved international er, at man møder nogle nye mennesker og nogle nye kulturer og så er det nogle fede aktiviteter vi laver. Der er fx vandaktiviteter, fede vandreture og også noget socialt med at skulle samarbejde.” Således fortæller Laura Nygaard Bang Jeppesen, der har været med på mange ture med international gennem årene. “Man oplever også nogle andre ting end man ville på en normal ferie. Man oplever hvad der bliver arrangeret af de lokale, det kan være det er en tur på en jordbærfarm.”

Vores kommende projekter

Pizza-aften: 7/12 kl 17 på Skolegade 3, 9500 Hobro. Her vil de unge fortælle om tidligere og kommende projekter, og hvordan man kan komme med. OBS: Tilmelding påkrævet, så vi ved hvor meget pizza, vi skal bestille. Meld dig til på mariagerfjordungdomsskole.dk under holdet “Pizza-aften med International Gruppe”. DET ER GRATIS!

Påsken 2027: Vi drager til Ungarn og besøger byen Babolna. Vi er afsted d. 20.-27. marts og turen koster kun 700 kr.!

Sommeren 2027: D. 25.-30. juli får vi besøg af unge fra Norge, Sverige og Finland, som skal bo hos værtsfamilier. Vi søger derfor familier – hvor der bor mindst et ungt menneske:) – som har lyst til at give en anden ung en uforglemmelig oplevelse. 

(Evt. Island)
Sommeren 2028: Tur til Falköping i Sverige. Projekt her i Mariagerfjord. Mere info kommer når vi nærmer os:)

Hvor finder jeg mere information?

Kom til vores pizza-aften d. 7/12 kl 17 (husk tilmelding på hjemmesiden). Send en mail afsted til internationalgruppe.mf@gmail.com for spørgsmål. Desuden kan man læse mere på mariagerfjordungdomsskole.dk hvor vi løbende vil opdatere om turene, når tilmelding åbner.

Unge fra Danmark, Ungarn og Island var samlet i Mariagerfjord til det internationale Erasmus+-projekt Equal Voices, hvor fællesskab, kulturudveksling og nye venskaber var i centrum. Foto: Privat.
Equal Voices samlede unge fra tre lande til en række aktiviteter i Mariagerfjord, hvor deltagerne fik mulighed for at lære hinanden at kende på tværs af kulturer og landegrænser. Foto: Privat.
Unge fra Mariagerfjord Ungdomsskoles Internationale Gruppe var på fem dages ungdomsudveksling i Norge sammen med unge fra Sverige, Finland og Norge. Foto: Privat.
- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler