Unge mænd vil gerne sige fra over for sexisme – men frygter konsekvenserne
Mange unge mænd ønsker at gribe ind, når de oplever sexisme, mobning eller grænseoverskridende adfærd på arbejdspladsen. Men frygten for at blive upopulær, få problemer med kollegerne eller i værste fald miste lærepladsen kan få dem til at tie stille. Det viser en ny rapport fra KVINFO.
Unge mandlige lærlinge og elever vil gerne være med til at skabe et bedre arbejdsmiljø, hvor der er plads til alle. Alligevel kan det være svært at sige fra, når tonen bliver grov, eller en kollega bliver udsat for sexistiske kommentarer.
Det fremgår af rapporten fra projektet Respekt i fællesskab, som KVINFO har gennemført i samarbejde med fagforbundene 3F, Dansk Metal og HK.
Rapporten viser, at tavshed ikke nødvendigvis betyder accept. Mange unge befinder sig nederst i hierarkiet på arbejdspladsen og er afhængige af erfarne kolleger og ledere for at lære deres fag og blive en del af fællesskabet.
Derfor kan det føles risikabelt at udfordre en kollega med højere status. Nogle frygter sociale og faglige konsekvenser, mens andre er bekymrede for helt at miste deres læreplads.
Vil gerne hjælpe – men mangler redskaber
Flere af de unge mænd fortæller, at de allerede har grebet ind over for sexistiske eller homofobiske kommentarer, støttet kolleger og hjulpet andre ud af ubehagelige situationer.
Men det er ikke altid uden konsekvenser at sige fra, og mange efterlyser konkrete måder at håndtere situationerne på.
Samtidig peger rapporten på, at den daglige omgangstone har stor betydning. Seksualiserede vittigheder, nedladende bemærkninger og homofobiske skældsord kan med tiden blive så almindelige, at de opfattes som en naturlig del af arbejdskulturen.
Når det sker, bliver det vanskeligere at reagere, også hvis en situation udvikler sig til egentlig seksuel chikane.
Ansvaret må ikke ligge hos den enkelte
Ifølge KVINFO er det afgørende, at unge ikke står alene med ansvaret for at ændre kulturen på arbejdspladserne.
– Respekt i fællesskab viser med tydelighed, at ansvaret for et godt og chikanefrit arbejdsmiljø ikke kan lægges på den enkelte lærling eller elev. Arbejdspladser, erhvervsskoler, fagforeninger, ledere og tillidsvalgte skal skabe rammer, hvor det er trygt og legitimt at reagere, siger Henriette Laursen, direktør i KVINFO.
Hun understreger samtidig, at de unge mænd gerne vil være en del af løsningen.
Hos 3F mener forbundssekretær Lene Krabbe Dahl, at arbejdspladserne bør lytte til de unges ønsker om et bedre arbejdsmiljø.
– Jeg synes faktisk, vi skal lytte til de unge. De accepterer ikke bare, at en grov tone, mobning eller sexisme skal høre med til det at gå på arbejde. De vil have stærke faglige fællesskaber, hvor man også passer på hinanden, og det skal vi bakke dem op i, siger hun.
Et bedre arbejdsmiljø for både kvinder og mænd
Rapporten fremhæver også, at unge mænd ikke kun skal betragtes som nogen, der kan hjælpe kvindelige kolleger. De kan selv opleve mobning, hård jargon og grænseoverskridende adfærd.
Derfor handler indsatsen både om at støtte andre og om at tage de unge mænds egne oplevelser og grænser alvorligt.
– Ingen skal opleve, at en hård tone er noget, man skal finde sig i for at være en del af fællesskabet. Det kan være svært at sige fra, især hvis man er lærling, ny på arbejdspladsen eller den yngste på værkstedet, siger Majken Baarstrøm Kidmose, forbundssekretær i Dansk Metal.
Som en del af projektet har de unge mænd deltaget i workshops, hvor de har været med til at udvikle et dialogspil og en række korte videoer.
Materialet tager udgangspunkt i situationer fra hverdagen og giver forslag til, hvordan man kan sige fra, støtte en kollega eller søge hjælp, når en grænse bliver overskredet.
Hos HK peger forbundsnæstformand Sofie Berg Axelsen på, at unge mænd skal inviteres med i arbejdet for at ændre kulturen.
– Hvis vi vil skabe en arbejdspladskultur uden seksuel chikane og grænseoverskridende adfærd, skal unge mænd ikke stå på sidelinjen og høre på, at de er en del af problemet. De skal inviteres med som en del af løsningen, siger hun.
Projektet Respekt i fællesskab er finansieret af Alliancen mod seksuel chikane under Ligestillingsministeriet.
