Børn og unges trivsel – sundhed for alle: Vi skal turde handle tidligere, tænke bredere og tage et fælles ansvar
Børn og unges trivsel kræver, at vi handler tidligere og tager et fælles ansvar. Gennem en årrække har vi set flere børn og unge opleve mental mistrivsel, stigende skolefravær og vanskeligheder i skolen og fritidslivet.
Af Jess V. Laursen, medlem af Sundhedsråd Limfjorden og Regionsrådsmedlem
Det er en udvikling, vi skal tage alvorligt. For bag tallene står børn, unge og familier, som har brug for, at vi som samfund tager ansvar og handler.
Alt for mange familier oplever i dag at skulle vente for længe på den nødvendige hjælp. Det er hverken rimeligt eller holdbart. Vi skal blive langt bedre til at opdage mistrivsel tidligt, forebygge problemerne og sikre, at hjælpen er tilgængelig, når behovet opstår.
Et nyt sundhedsfællesskab – en mulighed, vi skal udnytte
Med etableringen af de nye sundhedsråd i de fire regioner har vi fået en ny mulighed for at tænke sundhed og forebyggelse på tværs af kommuner og regioner.
Det nye partnerskab skal ikke blot handle om behandling, hospitaler og psykiatri. Vi skal også turde tage fat på de udfordringer, der opstår langt tidligere i børn og unges liv.
For mig er det afgørende, at vi bruger Sundhedsråd Limfjorden som en aktiv platform for samarbejde, forebyggelse og konkrete løsninger.
Vi skal ikke være så handlingslammede, at vi venter på, at problemerne vokser sig store, før vi reagerer.
Børn og unges trivsel begynder også i familien
Vi skal også turde tale om forældrenes rolle og ansvar.
Børn lærer i høj grad af det, de ser og oplever i deres hverdag. Derfor skal vi som voksne og forældre være med til at vise vejen. Det gælder vores omgang med hinanden, vores fællesskaber, vores vaner og vores måde at bruge digitale medier på.
Vi bør også forholde os mere aktivt til den tid, børn og unge bruger foran iPads, mobiltelefoner og på sociale medier. Det handler ikke om at forbyde den digitale verden, men om at finde en bedre balance mellem skærmtid, bevægelse, leg, læring og det fysiske samvær.
Her bør vi også se på mulighederne for at styrke tilbud som Headspace, hvor unge kan få nogen at tale med, inden problemerne bliver for store.
Natur og fællesskaber skal styrke børn og unges trivsel
Vi skal genopdage nogle af de muligheder, der ligger lige foran os.
Naturen kan være et fantastisk frirum for både børn og voksne. Her kan vi finde ro, bevægelse, nærvær og fællesskaber. Naturen skal i højere grad tænkes ind som en del af vores forebyggende sundhedsarbejde.
Vi ved også, at fysisk aktivitet og bevægelse har stor betydning for trivsel og indlæring. God aktivitet kan give bedre forudsætninger for god indlæring.
Derfor skal vi være mere opmærksomme på sammenhængen mellem bevægelse, undervisning, fritidsliv og mental sundhed.
Fællesskaber er utrolig vigtige. Ingen børn eller unge skal opleve, at de står alene uden mulighed for at være en del af et fællesskab.
Styrk sundhedsplejen og PPR – og samarbejdet på tværs
Et konkret område, hvor jeg ser gode muligheder, er de 11 nordjyske kommuners PPR-afdelinger (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning).
PPR spiller en helt central rolle i arbejdet med at opdage og forebygge mistrivsel hos børn og unge. Her bør vi undersøge mulighederne for et langt tættere fagligt samarbejde på tværs af kommunegrænserne.
Ikke mindst i de mindre kommuner kan det være vanskeligt at opretholde et tilstrækkeligt bredt fagligt miljø med alle de nødvendige kompetencer.
Ved at samarbejde mere på tværs af de 11 kommuner kan vi skabe stærkere faglige fællesskaber, dele specialviden og give adgang til flere kompetencer, end den enkelte kommune måske kan løfte alene.
Samtidig skal vi styrke sundhedsplejens rolle og sikre et tættere samarbejde mellem sundhedsplejersker, PPR, skoler, daginstitutioner og familierne.
Vi skal blive bedre til at se de tidlige symptomer på mistrivsel og sætte ind, inden problemerne vokser sig store.
Hjælpen skal være lettere at få fat i
Vi skal have flere lettilgængelige tilbud, hvor børn, unge og familier hurtigt kan få rådgivning og hjælp.
Det gælder blandt andet familierådgivningen, hvor der eksempelvis kan være behov for støtte i forbindelse med skilsmisser og andre vanskelige familieforhold.
Vi bør også genstarte eller udvikle forældrekurser og familierådgivning dér, hvor tilbuddene mangler, og hvor vi kan se, at de har en reel nytte og virkning.
Det er langt bedre at hjælpe en familie tidligt end at vente, til problemerne har udviklet sig til alvorlige sociale eller psykiske udfordringer.
Skolen, undervisningen og inklusionen skal også med i debatten
Vi skal turde diskutere, om vi har fundet den rigtige balance i vores inklusionsindsats.
Er inklusionen nogle steder gået for langt? Får de børn, der har brug for særlig støtte, den hjælp, de har behov for? Og får de øvrige børn den nødvendige ro og undervisning?
Det er spørgsmål, vi ikke må være bange for at stille.
Vi bør samtidig se på mulighederne for mere undervisning på tværs af fag, viden og kompetencer. Måske kan vi i højere grad kombinere undervisning, praktiske aktiviteter, bevægelse og læring.
Vi skal skabe skoledage, hvor flere børn oplever, at de lykkes, og hvor der er plads til forskellige behov og forudsætninger.
Vi skal også lære af vores fejl
En anden vigtig del af arbejdet er, at vi som voksne, fagpersoner og myndigheder bliver bedre til at lære af de fejl, vi begår.
Vi skal turde tale åbent om det, der ikke virker, og bruge erfaringerne til at gøre tingene bedre.
Måske kunne vi udvikle et særligt læringsforløb eller et kursus over en uge, hvor fagpersoner og relevante samarbejdspartnere arbejder med konkrete erfaringer, fejl, løsninger og nye redskaber.
Det skal ikke handle om at placere skyld, men om at skabe læring og udvikling.
Børn og unge skal have de rigtige redskaber med sig i livet. Redskaber, som kan give dem styrke til at håndtere modgang, skabe relationer, indgå i fællesskaber og tro på deres egne muligheder.
Det kan give dem en form for superstyrke, som de kan bruge resten af livet.
Børn og unges trivsel kræver en fælles indsats
Som medlem af Sundhedsråd Limfjorden ser jeg det som en vigtig opgave at være med til at omsætte de politiske ambitioner til konkrete forbedringer for børn, unge og deres familier.
Det kræver et tættere samarbejde mellem kommunerne, regionen, praktiserende læger, sundhedsplejen, PPR, skolerne, daginstitutionerne, fritidslivet og civilsamfundet.
Vi skal ikke nødvendigvis opfinde det hele på ny. Mange gode erfaringer og tilbud findes allerede. Vi skal blive bedre til at bruge dem, dele vores viden og skabe sammenhæng.
For mig handler det i sidste ende om mennesker – ikke om systemer og kasser.
Vi skal måles på, om børnene får den rette hjælp i tide, om familierne oplever en forskel, og om vi lykkes med at skabe bedre muligheder for, at flere børn og unge får et godt og trygt børne- og ungdomsliv.
Det kræver politisk vilje, prioritering og ikke mindst et stærkt fælles ansvar.
En tidlig indsats i et fælles sundhedsråd – det bør være en vigtig del af vores nye dagsorden.
Ingen kan løfte denne opgave alene – men sammen kan vi gøre en reel forskel.
