25-årig stoppet på Mariagervej
En patrulje fra Østjyllands Politi standsede onsdag kl. 20.25 en 25-årig mandlig bilist på Mariagervej i Spentrup.
– Patruljen havde en formodning om, at manden eventuelt var påvirket og derfor blev der foretaget en narkometertest, som viste et positivt resultat, oplyser Østjyllands Politi i deres døgnrapport.
Manden blev anholdt og sigtet for narkokørsel og taget med til en blodprøve til videre bevis i sagen.
Derudover blev den 25-årige mand også sigtet for kørsel i frakendelsestiden.
LÆS OGSÅ: ”Nå, og hvad får du så tiden til at gå med?”




