JOBANNONCE: Hobro – frivillige til kvindecafé
Røde Kors i Hobro har en skøn kvindecafé, hvor vi mødes på tværs af alder, baggrund og sprog. Vi er så heldige at der altid kommer mange kvinder, og derfor mangler vi et par frivillige som vil være med.
Røde Kors i Hobro har en skøn kvindecafé, hvor vi mødes en gang om måneden. Vi mødes en stor flok kvinder, på tværs af alder, baggrund, sprog og hverdagsliv. Når vi mødes er der grin, snak, samvær og nogle dejlige timer. Der er både plads til sjov og snak, og man kan også få hjælp til f.eks. at øve det danske sprog. Vi mangler et par frivillige, der har lyst til at være med til at drive kvindecaféen og sætte retning for den fremadrettede udvikling. Er det mon dig?
Dine opgaver som frivillig er bl.a.:
- At være med når vi afvikler caféen en gang om måneden
- Bidrage til en god stemning, og være parat til en 1:1 snak hvis nogen af kvinderne ønsker det
- På skift hjælpe med det praktiske før caféen (lave kaffe mv.)
- Sammen med de andre frivillige og kvinderne være med til at planlægge hvad vi skal de forskellige gange
Hvad tilbyder vi dig som frivillig?
Du får mulighed for at møde andre engagerede og dygtige frivillige, samtidig med at du får nogle gode oplevelser, og får indblik i andre kulturer. Du bliver en del af Røde Kors’ fællesskab, og deltager i kurser og temadage sammen med andre frivillige. Du bliver en del af en fast frivilliggruppe, hvor vi er sammen om aktiviteterne.
Hvem er du?
- Du er god til at lytte og tale med mennesker
- Du evner at skabe en god stemning, og bidrage til et socialt fællesskab
- Du er god til at samarbejde
- Du er nysgerrig på andre kulturer, og er åben overfor mennesker der ikke er født og opvokset i Danmark
Vi forventer ikke at du har en særlig uddannelse eller baggrund. Det vigtigste er at du har lyst til at arbejde med flygtninge og frivillige et par timer om ugen, og ønsker at skabe rammer for integrationsarbejdet i Hobro.
Kontakt i forhold til dette job. Brug formularen på dette link: https://frivilligjob.dk/apply/133262
LÆS OGSÅ: Meny Hobro: Vi mangler kollegaer i vores delikatesse afdeling