ForsideMariagerAssens Fjernvarme A.m.b.a søger om "Betinget godkendelse af projektforslag for fjernvarmeforsyning af...

Assens Fjernvarme A.m.b.a søger om “Betinget godkendelse af projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falslev og Norup”

- Annonce -

Assens Fjernvarme A.m.b.a søger om “Betinget godkendelse af projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falslev og Norup”

Udvalget for Klima og Landdistrikter i Mariagerfjord Kommune holder møde den 30. marts, hvor der bl.a. på dagsordenen er: Assens Fjernvarme projektforslag

Assens Fjernvarme A.m.b.a søger om “Betinget godkendelse af projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falslev og Norup”.

I henhold til Energistyrelsens vejledning for godkendelse af projekter, hvor der søges tilskud fra fjernvarmepuljen, er det en forudsætning at projektet er betinget godkendt, før der kan ansøges om tilskud til projektet. Den endelige godkendelse kan derfor først gives af Udvalget for Klima og Landdistrikter, når der er modtaget tilsagn om tilskud til projektet.

Udvalget for Klima og Landdistrikter bedes give en betinget godkendelse af projektforslaget.

Indstilling
Direktøren for Teknik, Kultur og Klima indstiller til Udvalget for Klima og Landdistrikter:

At projektforslaget godkendes betinget af tilskud fra Energistyrelsen.
Inddragelse
Projektforslaget sendes i fire ugers offentlig høring, så snart der er givet tilsagn om tilskud fra Energistyrelsen. Når høringsperioden er overstået, genfremsættes projektforslaget til endelig godkendelse på førstkommende møde i Udvalget for Klima og Landdistrikter.

Sagsfremstilling
Assens Fjernvarme A.m.b.a fremsendte i marts 2023 projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falslev og Norup. Forslaget indebærer, at Falslev og Norup forsynes med fjernvarme fra det eksisterende varmeanlæg, som i dag forsyner Assens by med fjernvarme. Der etableres fjernvarmeledningsnet til forsyning af forbrugerne indenfor projektområdet.

Assens Fjernvarme A.m.b.a får først forsyningspligt for området, når der er givet tilsagn om tilskud, og projektet er endeligt godkendt.

Der søges sandsynligvis særskilt om kommunegaranti for lån til projektet.

Projektet er udarbejdet i henhold til “Projektbekendtgørelsen om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg”, BEK nr. 818 af 4. maj 2021.

Projektet gennemføres under forudsætning af, at der opnås tilsagn om tilskud gennem fjernvarmepuljen efter “Bekendtgørelse om tilskud til projekter vedrørende udrulning af fjernvarmedistributionsnet” fra 2020.

Projektet udviser den lovbestemte samfundøkonomi. Samfundsøkonomien udviser en samlet besparelse på 3,09 mio. kr. over en periode på 30 år.

Projektforslaget kan betinget godkendes af Udvalget for Klima og Landdistrikter, og skal ikke behandles i ØK og BY.

LÆS OGSÅ: Principper for placering af anlæg til produktion af vedvarende energi i Mariagerfjord Kommune

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler